Sociale relationer i en brydningstid: Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830

    Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

    Abstract

    Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring år 1800 i en brydningstid: landboreformer og befolkningstilvækst gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.
    Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbobefolkningen selv opfattede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad kilderne kan fortælle om deres sociale relationer: kan vi ud af dem se, om de økonomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?
    Det kan vi. Og alt tyder på, at landbobefolkningen havde helt styr på, at samfundet var ved at ændre sig.
    Original languageDanish
    Place of PublicationViborg
    Number of pages254
    ISBN (Print)978-87-7526-224-3
    Publication statusPublished - 22 Oct 2015

    Cite this