Abstract
Brug af snører var gennem det meste af middelalderen en praktisk måde at
holde sammen på dragtdele eller binde sko. Snørerne fik dog for alvor deres
gennembrud i senmiddelalderen, hvor tætsiddende dragter blev moderne, og
hvor snøringen kunne hjælpe med til at opnå den ønskede figur. For enden
af snørerne sad små spidser af metal – snøreendedupper – som beskyttede
snørernes ender mod at trevle og gjorde dem nemmere at få gennem snørehullerne,
ligesom det er tilfældet i vore dages skosnørebånd. I efterreformatorisk
tid kom snørenålene, som blev brugt for enden af kæder eller snører, i brug
(fig. 1).1
Begge typer genstande er almindelige detektorfund i Danmark, således også
på detektorpladserne i Ribes opland. Desuden optræder snøreendedupperne
som arkæologiske fund fra Ribe by. Fundene fra Ribeområdet er udgangspunktet
for denne artikel, men de vil være genkendelige for mange detektorfolk
og detektorfundansvarlige på de danske museer. Formålet er at sætte fokus på
denne oversete genstandsgruppe og forhåbentlig medvirke til, at de bedre kan
identificeres og registreres på museerne rundt om i landet. Måske på grund af
deres ved første øjekast ydmyge og beskedne udseende har de ikke fået megen
opmærksomhed. De er ikke tidligere publiceret på dansk, men der findes et
godt parallelmateriale til de danske fund i flere engelske publikationer, som
danner grundlag for identifikation af genstandene i artiklens katalog.2 Dragttilbehøret fra nyere tid er meget overfladisk beskrevet, og i de få publikationer, hvor det omtales, er det kun genstande af sølv der er fokus på. De efterhånden mange detektorfund af dragttilbehør af uædelt metal fra nyere tid er næsten heltubeskrevne på trods af, at flere af typerne har rødder tilbage til middelalderen.Det, at genstande er af uædelt metal, gør dem ikke uinteressante, tværtimod. De fortæller om lange traditioner inden for bl.a. dragttilbehør, og de viser, hvad almindelige, jævne mennesker har båret til daglig.
holde sammen på dragtdele eller binde sko. Snørerne fik dog for alvor deres
gennembrud i senmiddelalderen, hvor tætsiddende dragter blev moderne, og
hvor snøringen kunne hjælpe med til at opnå den ønskede figur. For enden
af snørerne sad små spidser af metal – snøreendedupper – som beskyttede
snørernes ender mod at trevle og gjorde dem nemmere at få gennem snørehullerne,
ligesom det er tilfældet i vore dages skosnørebånd. I efterreformatorisk
tid kom snørenålene, som blev brugt for enden af kæder eller snører, i brug
(fig. 1).1
Begge typer genstande er almindelige detektorfund i Danmark, således også
på detektorpladserne i Ribes opland. Desuden optræder snøreendedupperne
som arkæologiske fund fra Ribe by. Fundene fra Ribeområdet er udgangspunktet
for denne artikel, men de vil være genkendelige for mange detektorfolk
og detektorfundansvarlige på de danske museer. Formålet er at sætte fokus på
denne oversete genstandsgruppe og forhåbentlig medvirke til, at de bedre kan
identificeres og registreres på museerne rundt om i landet. Måske på grund af
deres ved første øjekast ydmyge og beskedne udseende har de ikke fået megen
opmærksomhed. De er ikke tidligere publiceret på dansk, men der findes et
godt parallelmateriale til de danske fund i flere engelske publikationer, som
danner grundlag for identifikation af genstandene i artiklens katalog.2 Dragttilbehøret fra nyere tid er meget overfladisk beskrevet, og i de få publikationer, hvor det omtales, er det kun genstande af sølv der er fokus på. De efterhånden mange detektorfund af dragttilbehør af uædelt metal fra nyere tid er næsten heltubeskrevne på trods af, at flere af typerne har rødder tilbage til middelalderen.Det, at genstande er af uædelt metal, gør dem ikke uinteressante, tværtimod. De fortæller om lange traditioner inden for bl.a. dragttilbehør, og de viser, hvad almindelige, jævne mennesker har båret til daglig.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | KUML |
| Volume | 2014 |
| Pages (from-to) | 265-290 |
| Number of pages | 26 |
| Publication status | Published - 2014 |