Abstract
Landskabsmaleriet ville ikke eksistere uden en stor mængde forskellige grønne nuancer, ofte frembragt gennem blanding af pigmenter og bindemidler, der en anbragt enten laserende eller i pastose og kreative farvestrøg. Men kan vort øje kompensere for de farveændringer, der ofte optræder i grønne farver efter 400 år, og vil betragteren foretage en ubevidst kompensation for disses manglende intensitet eller tilstedeværelse? I det tyvende århundredes moderne farver forbliver visse grønne stabile medens derimod rød, gul og blå pigmenter kan falme delvist eller fuldstændigt. Hvordan sanser vi her et dristigt komponeret modernistisk sceneri hvis enkelte opponentfarver er forsvundet?
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Perspective |
| Volume | 2019 |
| Issue number | marts |
| Number of pages | 19 |
| ISSN | 2446-1792 |
| Publication status | Published - 29 Mar 2019 |