På munkenes bord: Cisterciensernes mad og madkultur i middelalderens Danmark

Cisterciensernes strenghed pa alle livets områder var en måde, hvorpå de kunne undertrykke sanselighed og fysisk begær. Det blev forventet, at de skulle have et fornuftigt forhold til mad og drikke og praktisere mådehold. St. Benedikt skriver om klosterfolks mængde af fode: “Man bør dog frem for alt undgå frådseri, så munkene aldrig skal få fordøjelsesbesvar, for intet er jo mere uforeneligt med det at vare kristen end frådseri, som Vor herre siger: Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af frådseri”. Mad blev betragtet som kroppens brændstof og ikke et nydelsesmiddel. “Kød fra firfodede dyr skal alle, undtagen de syge og meget svage, i det hele taget afholde sig fra at spise”. For munkene, der skulle leve i cølibat, var afståelse fra at spise kød et vigtigt redskab til at tæmme seksualdriften. De var af den overbevisning, at indtagelse af kød stimulerede kroppens behov, og at de gennem afholdelse kunne modstå dette. St. Bernhard af Clairvaux formulerer det således: “Jeg afstår fra kød, for ved at overfodre kroppen, fodre jeg ligeledes kødets lyster”. Opfattelsen af klosterfolk som velnærede livsnydere opstod i kølvandet på Reformationen, hvor klostervæsenet blev lagt for had. Men denne opfattelse af middelalderens munke som fråsende livsnydere passer ikke særlig godt med vor faktuelle viden om cisterciensere. Cistercienserordenen blev skabt som en
åndelig revolution af det europæiske munkevæsen omkring ar 1100. En gruppe af franske munke ønskede brændende at reformere klosterlivet, der gennem årene var blevet mere og mere mageligt. Cistercienserne blev kendt for deres strenghed, mådehold og enkelthed på alle livets områder, også i deres forhold til mad. Ordenen fik stor popularitet i 1100-tallets Europa, og den kom til Danmark i 1144. Cistercienserne måtte dog også opleve en svækkelse af ordenens regler og krav i løbet af senmiddelalderen.
Denne artikel har til hensigt at beskrive cisterciensernes mad og madkultur i Danmarks middelalder ud fra et flerfagligt perspektiv og samtidig undersøge, om cistercienserne formåede at opretholde mådehold i forhold til mad gennem tiden, eller om det er muligt at spore tendenser til velnærede livsnydere blandt de danske cisterciensere.