Abstract
Undersøgelsen er en del af forsknings- og formidlingsprojektet Vikingeborgen Borgring, som fandt sted i perioden sommeren 2016-2018. I forbindelse med udgravningerne i 2017 blev der på selve borgarealet undersøgt den østre halvdel af nordporten (sektion 1-4 i felt 1), hvilket viste, at østre portvange havde været brændt. Yderligere blev et område i vestdelen af den indre borgplads (felt 24) undersøgt for spor af huse, men med negativt resultat. Derudover blev der anlagt en omtrent nord-sydgående søgegrøft (felt 23) fra voldkanten i den sydlige del af den sydøstligste kvadrant med retning ud i ådalen mod syd med det formål, at undersøge besejlingsmulighederne i området. Denne undersøgelse, lavet i samarbejde med Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning, viste, at der ikke var evidens for, at et vikingeskib kunne have sejlet fra havet i Køge Bugt til Borgring. Allerede i 2015 blev der lavet søgegrøfter på markerne, som stødte op til landsbyen Lellinge syd for ådalen for at afgøre, om der var vikingetidig bebyggelse i området. I sensommeren 2017 blev der lavet yderligere søgegrøfter (grøft 100-189) på den nordlige del af markarealerne, der stødte op til borgen, dog afbrudt af motorvejen som blev anlagt i 1960´erne. Trods spredte tegn på, at området har været beboet i perioder af oldtiden, var der ingen spor af aktivitet i anden halvdel af 900-tallet, hvor Borgring blev bygget.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 30 Nov 2025 |
| Publisher | Forlaget Museerne.dk |
| Volume | 80 |
| Number of pages | 657 |
| Publication status | Published - 30 Nov 2025 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver
- MLA