Et brudt momentum: Kvinden med bronzetenvægten

På første semester på Forhistorisk Arkæologi på KU skrev jeg en opgave om gravlæggelse i yngre jernalder. Her fik jeg famlet mig frem til at skrive, at man havde stedt sine kære til hvile. Det er bestemt ikke en smuk akademisk sætning, og jeg fik da også at vide til den efterfølgende vejledning, at vi ikke kan vide noget om de følelser, der ligger bag gravlæggelsen. Det fik mig til at tænke - længe og insisterende - og det har jeg endelig fået afløb for i dette essay, hvor jeg diskuterer tankerne, affekterne og symbolikkerne i gravgaver med udgangspunkt i en jernaldergrav fra Skovgårde, hvor en kvinde blev gravlagt med en bronzetenvægt.
Essaygenren kan altså noget, men den er ikke for sarte sjæle, for som Ole Kastholm så fint skriver i forordet: "Men vær advaret, i det følgende kan der forekomme sprogbrug..."