Englemagersker - myte eller realitet? Om plejebørns dødelighed 1840-1900 i Mariager

Det billede, vi har af plejebørns vilkår i 1800-tallet, er præget af beretninger om enkelte børns skæbner, både virkelige og fiktive. Men hvordan havde plejebørn det generelt? Hvis det er muligt at generalisere ud fra samtidens journalistiske reportager og romaner, så kan man forvente, at plejebørnene var de første til at blive ramt af den høje børnedødelighed.

Artiklen handler om plejebørnenes dødelighed i den lille østjyske købstad, Mariager, med tilhørende landsogn. Her var spædbørnedødeligheden usædvanlig høj. Undersøgelsen viser som noget af det første, at der ikke var en sammenhæng mellem koncentration af plejebørn og spædbørnedødelighed. Derimod kunne der være en sammenhæng mellem en høj koncentration af børn født uden for ægteskab og høj spædbørnedødelighed. Det var tilfældet i Mariager. De ugifte mødre stod som regel i et fortvivlende dilemma: Skulle de passe på deres spædbarn eller skulle de skaffe sig et arbejde og sikre sig føde, husly og tøj? Nogle, omkring halvdelen, valgte at sætte barnet i pleje, andre flyttede hjem til forældrene, og nogle lejede sig ind hos en husmand eller gårdmand og ernærede sig ved håndarbejde.

De såkaldt uægte børn udgjorde altså en del af plejebørnene. Andre kom i pleje, fordi forældrene døde, drak eller på grund af fattigdom. En lille gruppe kom i pleje som modtræk til begyndende kriminalitet. Ingen af børnene havde et specielt godt eller sundt udgangspunkt, og en stor del af plejehjemmene var ligeledes vanskeligt stillede økonomisk. Desto mere overraskende er det, at plejebørnene i Mariager generelt ikke havde højere dødelighed end andre børn, nærmest tværtimod.

Talgrundlaget for undersøgelsen er ikke stor, men som prøveboring betragtet viser den, at der er gode grunde til at grave dybere i plejebørns forhold i 1800-tallet.