Dania Slavica: Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn i vikingetid og tidlig middelalder

Lolland og Falster var i vikingetid og tidlig middelalder et vigtigt grænseområde mellem slavisk og skandinavisk kultur. Slaviske stednavne og den altdominerende tilstedeværelse af slavisk inspireret Østersøkeramik dokumenterer de danske øers tætte forbindelse med det slaviske område syd for Østersøen. Det arkæologiske materiale sammenholdes med de skriftlige kilder og kulturlandskabet. Selv om Lolland og Falster i dag opfattes som en ganske almindelig del af Danmark, var de dengang den danske kongemagts bufferzone mod andre magthavere i Østersøen. Hele Østersøen var et grænseområde præget af konflikter, forhandlinger, pirateri og gidseltagning. Lolland og Falster var øerne midtimellem i den vestlige Østersø med mage skattefund, sejlspærringer i bugter og vige, men mangel på magtcentre som internationale handelspladser og centrale kongeborge.