Dagmarbroen frem i lyset

Michael Hertz

Research output: Contribution to journalJournal articleCommunication

Abstract

Dagmarbroen er en fredet vejbro over Skanderborg Sø og Lillesø, der
forbinder Adelgade med øen Slotsholmen. De fleste mennesker, som passerer
broen til daglig, lægger nok slet ikke mærke til den. Den er nemlig godt
skjult under asfalt, rækværk og autoværn. Men Dagmarbroen er faktisk en
af omkring 30 hvælvede broer, der blev opført i 1800-tallet, da man anlagde
nye hovedlandeveje i Danmark. Det skete i forbindelse med anlæggelsen af
”chausséen” - den jyske hovedlandevej fra Kolding til Frederikshavn.
Det var en gigantisk pionéropgave, der blev ledet af det særlige ’Vejkorps’.
Gennem årene har Dagmarbroen været et yndet motiv på både malerier og
postkort, men efter en udvidelse af hovedvejen i 1950erne er broen nu næsten
skjult. En lokal græsrodsbevægelse, der kalder sig Dagmars Brobisser, arbejder
for at genskabe den historiske Dagmarbro og få den frem i lyset igen. Det er
et formål, som Museum Skanderborg gerne vil være med til at støtte, og derfor
har museet og Dagmars Brobisser i 2021 lavet en række fælles arrangementer
med byvandringer og foredrag for at sætte fokus på den historiske bro.
Men ingen bro uden anlæggelsen af hovedlandevejen. Historikeren Michael
Hertz, der er æresmedlem af Dagmars Brobisser, har udarbejdet et manuskript
om ’Da chausséen nåede til Skanderborg’, som Dagmars Brobisser og Museum
Skanderborg planlægger at udgive som en lille bog i 2022. Uddrag af
fortællingen indgår i denne artikel.
Original languageDanish
JournalMuseum Skanderborg Årbog
Volume2021
Pages (from-to)112-126
Number of pages14
ISSN2445-5784
Publication statusPublished - Mar 2022

Cite this