bidrag til "Nakskov"

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingEncyclopedia chapterCommunication

Abstract

Nakskov blev anlagt i 1200-tallet i bunden af Nakskov fjord med ved Halsted ås udmunding midt i et frugtbart landbrugsland. Købmandsgårdene lå langs stræderne fra havnen mod vest til den højere liggende bykirke fra første halvdel af 1200-årene mod øst. Byens ældste bevarede købstadsprivilegier er fra 1266. Byen lå strategisk for søfart og handel i den vestlige Østersø. Nakskovs omfattende befæstning med anlæggelse af volde og grave i 15- og 1600 tallet fastlagde byens udstrækning frem til midten af 1800-tallet. Nakskov var i flere århundreder Lollands største by. Nakskov overgav sig, da svenske tropper i februar 1658 gik over isen på Langelandsbæltet, men byen blev raseret i juli 1659. Efter 1800 blomstrede Nakskov op med istandsættelse af havnen, uddybning af sejlløbet i fjorden og en omfattende korneksport. I 1874 åbnede jernbaneforbindelsen til Maribo og Nykøbing.. Sukkerfabrikken blev anlagt i 1882-1883. Nakskov jernskibsværft blev stiftet i 1916. Industrikvarterer og nye boligkvarterer blev anlagt i en bræmme rundt om den ældre befæstningsby. I Nakskov kom det til regulære gadekampe mellem politi og militær mod arbejdere og arbejdsløse i 1931. Arbejdsløsheden var fordoblet på bare et år. Efter 2. verdenskrig fortsatte befolkningstilvæksten. Nakskov blev regionens vigtigste industriby. Byens havn blev Lollands største udskibningshavn med eksport af landbrugsvarer til England. I skibsværftets storhedstid i 1960’erne var der over 2.000 ansatte
Original languageDanish
Title of host publicationTrap Danmark : Lolland Kommune
Number of pages6
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherTrap Danmark
Publication date2022
Edition6
Pages57-62
ISBN (Electronic)9788771811438
Publication statusPublished - 2022

Cite this