bidrag til "Byggeskik på landet"

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingEncyclopedia chapterCommunication

Abstract

De ældste bindingsværkshuse i Lollands landdistrikt blev bygget med fodrem på stensyld. Tavlene var oprindeligt lerklinede, senere erstattet af lersten og brændte mursten. Husene på Lolland var oprindeligt kalket over stok og sten, altså både over tavl og tømmer. Senere blev tømmeret fremhævet og malet sort. Husene blev tækket med strå, typisk med skrånende gavlender, afvalmede gavle. Valmen var ofte forlænget ud over gavlmuren, til en såkaldt skyne, der fx gav læ for redskaber. Tilsvarende kunne et udskud, et mindre rum langs den ene side af huset, rumme grise, høns, brændsel eller sengesteder, alkover, i tilknytning til hovedhuset.
Stine Daths hus på Magletving Møllevej tæt på Pederstrup på Vestlolland er typisk for den lollandske byggeskik i slutningen af 1700-tallet. Huset har også den holstenske syede mønning, der kom til Lolland omkring år 1900 fra Holland og Tyskland og blev egnstypisk for Lolland.
Det murede byggeri uden egnspræg vandt indpas i Lolland Kommunes landdistrikter fra midten af1800-tallet. Det var typisk murede længehuse, med strå- eller tegltag, holdt i et klassicistisk udtryk.
l 1860erne kom den tyske trempelkonstruktion til Sydhavsøerne og indgik i årtier i den egnstypiske byggeskik. De grundmurede ydervægge blev forhøjet, så loftrummet blev mere anvendeligt, mens taghældningen blev væsentlig lavere. Kristianssæde husmandsudstykning fra 1934, blev opført som rødstenshuse med en trempelbygget udlænge. Fabrikant C.F. Kiehns arbejderboliger opført 1897-1900 i Maribo som enetages gavlhuse i blank gul mur på kløvet granitsokkel dannede også skole i landsbyerne.

Original languageDanish
Title of host publicationTrap Danmark : Lolland Kommune
Number of pages3
Place of PublicationKøbenhavn
Publication date2022
Edition6
Pages90-92
ISBN (Print)9788771811438
Publication statusPublished - 2022

Cite this