Project Details
Description
Med dette satsningsområde udfoldes de historiske såvel som vores nutidige livtag med forholdet mellem tro og viden gennem ny forskning inden for museets mange arbejdsområder.
Det overordnede spørgsmål er, hvordan vi gennem en afdækning af det at tro på noget såvel som det at vide noget kan blive klogere på den måde, mennesker historisk set såvel som i dag har indrettet, forklaret og reageret på deres verden og deres egen rolle i denne verden. Hvordan reagerer vi på udfordringer? Handler vi ud fra dét, vi tror på, eller støtter vi os til idéen om en sikker viden? Og hvad er en sikker viden i det hele taget?
Forholdet mellem tro og viden er kompliceret. Tro, forstået både som religiøse forestillinger og som fornemmelsesbaserede holdninger, har historisk set været definerende for samfundsindretningen. Før det moderne gennembrud lå tro og viden tæt på hinanden. Med oplysningstiden opstod et skel, idet faktuel viden fik en forrang som styrende for alle erkendelser. Men forholdet mellem tro og viden bliver til stadighed forskudt. Viden bliver til (over)tro og vice versa. Allerede før oplysningstiden, i middelalderen og formentlig til alle tider, har man kæmpet med de problemstillinger, der ligger indbygget i disse begreber.
Når tro som henholdsvis tro på religiøse verdensopfattelser og tro på videnskabelige forklaringsmodeller sidestilles med faktuel viden om verden, opstår brydninger og overraskende sammenstillinger. Satsningsområdet inviterer dermed til studier, der beskæftiger sig med sammenvævningen af tro og viden, både konkret som i forholdet mellem eksempelvis tro og helbredelsesmetoder; og abstrakt, som når det drejer sig om tro og sociale konstruktioner: lykke, kultur, magt, slægt og ejerskab. Området ønsker samtidig at åbne for forståelsen af begrebet viden, så dette også favner de konkrete, materielle objekter, der kan behandles i lyset af forskellige tiders tro og forestillinger – historisk, men også historiografisk i skiftende forskningsparadigmers tro og viden om eksempelvis perioder som stenalderen eller renæssancen. Samtidig vil projektet arbejde med fantasien som ambivalent nøglefigur, der både er en nødvendighed for nytænkning, indlevelse og kreativitet, og en udfordring for tro, viden og den etablerede verdensorden.

Status | Active |
---|---|
Effective start/end date | 01/12/2021 → … |
Collaborative partners
- Ministry of Culture Denmark (lead)