Tidslinjen. Anvendt arkæologi i Køge Nord

Project: Research

Project Details

Description

Med afsæt i byudviklingen i Køge Nord og de omfattende arkæologiske udgravninger, som byggeriet har afledt, skal projektet gentænke de lovpligtige udgravningers rolle i nutidens samfund. Anlæggelsen af den nye bydel betyder, at de historiske dimensioner i landskabet bliver udvisket og de eksisterende fællesskaber på stedet udfordres. En aktiv brug af den arkæologiske viden vil medvirke til at binde området sammen på ny. Derfor skabes vandreruten Tidslinjen, hvor digitale fortællinger og fysiske installationer skal genfortælle historien i det nye landskab. Indholdet skal skabes ved at kombinere den arkæologiske viden med borgernes egne historier og kunstinstallationer med fokus på de spørgsmål, som fortiden stiller til livet i dag.

Projektets mål er at udfordre og udvide det traditionelle arkæologiske vidensbegreb ved at invitere borgerne med ind i skabelsen af historien og sætte den i spil i forhold til de aktuelle problemstillinger, som den moderne udvikling skaber. Erfaringerne skal samles i en fremadrettet strategi for en egentlig anvendt arkæologi, som kan give de lovpligtige udgravninger fornyet relevans - ikke bare i Køge Nord, men også helt generelt.
StatusActive
Effective start/end date01/09/202131/08/2025

Collaborative partners

  • Ministry of Culture Denmark (lead)
  • KØS Museum for kunst i det offentlige rum
  • Køge Kommune
  • Arkæologi, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
  • Roskilde Universitet. Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab