Project Details
Description
The project is supported by The Novo Nordisk Foundation
Layman's description
Med udgangspunkt i et udvalg af værker af skagensmalerne Michael Ancher, Christian Krohg og P.S. Krøyer vil dette projekt se nærmere på fiskerfiguren som motiv i slutningen af 1800-tallet. Formålet med projektet er at afdække, hvilke typer mandebilleder som Ancher, Krøyer og Krohg promoverer i deres billeder af fiskerne fra Skagen, og undersøge hvilken rolle fiskerfiguren spiller i det moderne gennembrud og i periodens forståelse af maskulinitet. Netop omkring 1900 skete der mange samfundsændringer, der også påvirkede opfattelsen af maskulinitet: diskussioner om den nationale identitet, forestillinger om degeneration, kvindernes frigørelse m.v. samtidig med, at kunstnernes afbildninger af fiskerne som type også ændrede sig. Kunstnernes værker af fiskerne har ikke tidligere været genstand for et selvstændigt forskningsprojekt, og den sparsomme forskning vedr. fiskeren i billedkunsten omkring 1900, centrerer sig først og fremmest om fiskeren som en repræsentant for en handlekraftig heroisme, der indimellem grænser til det sentimentale. Projektets tese er, at skildringer af fiskerfiguren i løbet af 1800-tallet ændrer sig, og at denne ændring ikke kun skyldes forskellige stilarter og malemåder, men at hovedårsagen skal findes i et skift i opfattelsen af maskulinitet. Projektet skal afdække hvilke maskuliniteter, der er tale om og se nærmere på, hvordan kunstnernes afbildninger adskiller sig fra eller læner sig op ad andre af samtidens skildringer af fiskeren.
| Status | Active |
|---|---|
| Effective start/end date | 13/01/2025 → 31/10/2026 |