Teksten beskæftiger sig primært med Tacita Deans grafiske værk. Den indkredser forholdet mellem billedets autonomi på den ene side og på den anden side Deans konstante kredsen om fortælling og erindring, fiktion og realitet - forhold, som udfoldes serielt nærmest som et filmisk story board. Hun finder sit materiale bl.a. på loppemarkeder i form af postkort og private amatørfotografier, som hun bruger som afsæt til at konstruere narrativer om historiske eller samtidige begivenheder. Hendes værker indskriver sig altid i en konkret fortælling, der løber som en undertekst i hendes billeder. Beskueren får imidlertid kun brudstykker af en historie, og teksten peger på, at fraværet af den narrative kontekst vendes til et stærkt visuelt nærvær i en dynamisk udveksling mellem billedets autonomi og den underliggende fortælling, som er hinandens forudsætninger