Skoletandplejen 1972-2002: Da børnene tog ansvar for deres egne tænder

Tand- og mundsundhed er ifølge Sundhedsstyrelsen en integreret del af et menneskes generelle helbred og udgør et vigtigt aspekt af dets livskvalitet og funktionsevne. Sygdomme i tænder og mund kan have en negativ sammenhæng med vigtige livsfunktioner, såsom fødeindtagelse, mentalt helbred og sociale relationer. I 2021 vedtog partierne bag finanslovsaftalen derfor at give 18-21-årige gratis tandbehandling, så god tandsundhed fra barndommen fortsætter ind i voksenlivet. Caries (hul i tænderne) er nemlig en social sygdom, hvor børn af forældre med lav uddannelse har markant dårligere tandsundhed end børn af velstillede forældre: 43 % af piger med forældre med grundskole som eneste uddannelse havde i 2017 god tandsundhed mod 71 % for piger af forældre med videregående uddannelse.

Finanslovsaftalen er led i en lang historisk udvikling, hvor forebyggelsesstrategier har sat præg på skolehverdagen og afspejlet et stigende politisk fokus på forebyggelse og sundhedsoplysning. En lovændring i 1971 gjorde det lovpligtigt for kommuner at have en børnetandpleje med gratis forebyggende og behandlende tandpleje fra 1972. Samtidig etablerede Sundhedsstyrelsen et digitalt register over børns tandsundhed, så den nationale udvikling kunne overvåges. 1971-loven blev startskuddet til en udvikling, der i de forløbne 50 år har øget antallet af 0 huller fra 2 % af børnene i 1980 til 70 % i 2022.

Dansk og udenlandsk forskning har grundigt belyst den tidlige skoletandpleje, dvs. perioden fra 1890’erne til 1960’erne, fordi der har været interesse om skoletandplejens opstart og første årtier som led i velfærdssamfundets fremkomst. Derimod har den moderne skoletandpleje påkaldt sig mindre interesse, selvom det er i denne periode, at der skete betydelige fremskridt for danske børns tandsundhed, og hvor staten for alvor tog ansvar for børns generelle sundhedstilstand med obligatorisk skolelæge (1946), skoletandpleje (1971), sundhedsplejersker (1973) og en socialreform (1976).

Derfor vil projektets forskningsspørgsmål fokusere på sundhedsmæssige forebyggelsesstrategier og politiske idealer, og hvordan disse satte deres præg på den moderne børnetandpleje fra 1972 frem mod år 2000 nationalt som lokalt. Det centrale spørgsmål er: Hvorfor blev børns tandsundhed forbedret? Og hvorfor formede udviklingen sig så forskelligt fra landsdel til landsdel? Derfor er et fokuspunkt også at forsøge at belyse geografisk (og social) ulighed i børns tandsundhed i denne periode.