Rets- og administrationshistoriske studier i den danske efterretningstjeneste 1848-1914

Nogle forskere mener, at efterretningstjenester og politisk overvågning er et moderne fænomen, mens andre mener, at magthaverne til alle tider har udnyttet de eksisterende overvågningsteknikker. Engelske forskere har kvalificeret den debat ved at undersøge de historiske rødder til efterretningstjenesterne MI5 og MI6 og demonstreret, hvordan der skete et markant skred med oprettelsen af Secret Intelligence Service i 1909 og godkendelen af spionageloven i 1911. Den politiske overvågning voksede eksplosivt under den såkaldte “security revolution of 1909-11”, også kaldet ”The strange death of liberal England”. Det er ligeledes demonstreret, hvordan overvågningssytemet blev skabt i kampen mod det tyske kejserriges spioner 1909-18, og hvordan de samme myndigheder og personer fortsatte kampen efter 1918; blot mod den nye trussel om verdensrevolution, som fulgte i kølvandet på Den russiske revolution. Det system, som overvågede den internationale kommunisme i hele Sovjetunionens levetid, blev således skabt i årtiet inden, blot til et helt andet formål.
Spørgsmålet er, hvordan denne udvikling fandt sted i Danmark, og om en undersøgelse af udviklingsforløbet fra før 1909 til efter 1918 viser, at der også i Danmark skete en eksplosion i omfanget af politisk overvågning.
Afhandlingen vil blive bygget op over fire temaer:
Der er det strafferetlige grundlag, som muliggør, at man kan dømme folk for statsforbrydelser (straffelovens kap. 12 og 13). Helt centralt står her Rigsdagens godkendelse af en spionagelov den 2. august 1914 samt Krigsministeriets og Generalstabens forarbejde, som begyndte allerede i 1908.
Der er den organisatoriske opbygning af efterretningsvæsenet - som primært finder sted i Generalstaben, men også i Marinestaben, Statspolitiet og Københavns Opdagelsespoliti - som vil blive undersøgt med fokus på deres indbyrdes samarbejde samt internationale kontakter.
Der er Politiets og Forsvarets beføjelser og teknologiske virkemidler, hvor fokus vil ligge på reglerne for indgreb i meddelelseshemmeligheden samt de indgåede aftaler med andre myndigheder i forhold til postcensur, telefonaflytning, tilbageholdelse af telegrammer, personovervågning, husransagning osv.
Endelig er der Politiets, Forsvarets og domstolenes efterforsknings- og domspraksis. Intentionen er her at gennemgå de mange bevarede spionsager fra Første Verdenskrig og redegøre for den bagvedliggende trusselsopfattelse samt hvordan man helt konkret greb efterforskningen af de forskellige spionsager an fra den tidligste mistanke til den endelige domfældelse eller henlæggelse. Samme analyse vil derefter blive gentaget i de bevarede sager om den yderste venstrefløj og internationale kommunisme i årene fra 1918 og frem. Endelig vil det blive undersøgt, om der i samme periode fandt en lignende overvågning af de tidlige fascistgrupper og den yderste højrefløj sted. En af årsagerne til offentlighedens store interesse for efterretningstjenester er spørgsmålet om personregistrering. Registreringsarbejdet og opbygningen af personkartoteker bliver en del af den overordnede redegørelse for, hvilke informationssystemer man havde, hvordan de var opbygget, og hvordan man arbejdede med dem.