Queer kvinder 1880-2020. Nye historier om kvinders relationer til kvinder 1880-2020

  • Krabbe Meyer, Mette Kia (Project participant)
  • Andreassen, Rikke (Approving authority)
  • Kilani, Yasmina (Project participant)
  • Obeling, Ditte (Project participant)

Project: Research

Project Details

Description

Forskningsprojektet undersøger kvinders romantiske og seksuelle forhold til andre kvinder gennem tiden. Danmark præges ofte af en fortælling om, at LGBTQ-personer (dvs. lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queers) historisk er gået fra at være kriminaliserede og undertrykte til langsomt at blive accepteret, og opnå rettigheder og inklusion i samfundet.

Selvom denne progressionsfortælling omfatter hele LGBTQ-paraplyen, så er den primært baseret på forskning om mænds relationer. Vi har derfor et stort hul i vores viden, da kendskabet til LGBTQ-historie reelt begrænser sig til et kendskab til mænd. Det er dét hul, som forskningsprojekter ’Nye historier om kvinders relationer til kvinder 1880-2020’ vil forsøge at udfylde. En væsentlig forskel mellem kvinders og mænd forhold var, at mens mænds seksuelle relationer (såvel som mænd der dansede sammen) var kriminaliseret, så var hverken sex eller dans mellem kvinder ulovligt. Tværtimod peger noget på, at der var en livlig ’lesbisk’ dansekultur i København i første halvdel af det 20. århundrede. Projektet ønsker at bringe nye historier frem i lyset, herunder historier om at flere kvinder (inkl. ’kvinder’ som i dag kaldes ikke-binære eller trans) fra 1880’erne til 1950’erne indledte romantiske og seksuelle forhold med hinanden, som i højere grad var accepteret af familier og lokalsamfund, end man har indtil nu har forestillet sig.

På den måde ønsker projektet at gen-skrive historien, og vise, at den er mere kompleks, end de fleste af os hidtil har troet. Samtidig vil projektet bruge den nye historie til at udvikle nye køns- og seksualitetsteorier med samt bidrage metodisk til ny arkiv-forskning. Projektdeltagerne arbejder metodisk med forskellige kildetyper (fotografier, aviser, breve, medicinske journaler, skønlitteratur, mv.) ud fra en hypotese om, at det ikke kun er historisk tid, men også kildetype såvel som kvindernes egne kontekster (såsom sociale klasse og alder), der har betydning for, hvordan deres forhold blev opfattet. Desuden undersøges det – på tværs af kildetyper og tid – hvordan kønsidentiteter og seksuelle praksisser forbindes eller adskilles gennem århundrede.
StatusActive
Effective start/end date01/02/202231/01/2025

Collaborative partners