Projektmodning med henblik på feltarbejde på lokaliteten Kampos – det ældste jadeitite brud i verden fra 6800 til 3000 f.Kr. Støttet af Generalkonsul Gösta Enboms Fond.

Projektet har til formål at skabe ny viden om tilvejebringelsen, udnyttelsen og udvekslingen af prestige genstande og etableringen af netværk i den græske bondestenalder og bronzealder. Projektet udspringer af mit eget postdoc projekt, hvor jeg var med til at identificere, at Kambos området indeholder både en unik geologi med større jadeitite aflejringer samt helt nye og hidtil ukendte arkæologiske fund, der viser at jadeite-kilderne er blevet udnyttet af forhistoriske mennesker allerede fra omkring 6800 til 3000 f.Kr. Udnyttelsen af jadeitite kilderne ved Syros er derfor de ældste i verden. Dette ved vi ud fra ny identificerede fund af jadeitite økser, der er fundet i C-14 daterede kontekster fra Grækenland og Tyrkiet. Jadeøkserne er en overset genstandsgruppe, hvor man ikke har været klar over hvor jaden har været brudt. Men de foreløbige surveys ud for de større jadeitite aflejringer ved Kampos fandt vi afslag og forarbejder til økser, hvilket tyder på, at disse brud har været anvendt gennem den ægæiske forhistorie. Disse jadeitite brud er særdeles truet af vanderosion, fordi de ofte er placeret på den stejle bjergside af Kampos dalen. Det er derfor vigtigt at disse lokaliteter bliver undersøgt inden de er helt borteroderet. Når de forhistoriske mennesker har skullet bryde jadeititen, har de sandsynligvis lavet et bål ved siden af jadeititet aflejringerne, fordi det ellers ville være for vanskeligt at slå større klumper af jadeitite aflejringerne, som kan anvendes til forarbejder til selve økserne. Det er således vores hypotese, at vi via mindre udgravninger ved siden af jadeitite kilderne sandsynligvis vil finde trækulsrester fra disse ildsteder, hvor det via C-14 dateringer vil være muligt at kunne datere brugen af jadeitite kilderne gennem forhistorien. Derudover er der flere mindre jadeitite kilder på Syros, hvorfor vi med nye rekognosceringer måske kan finde flere hidtil ukendte brud fra forhistorien. Udgravningerne vil således bidrage med ny viden om, hvordan de første bondestenaldersamfund fandt det bedst egnede materiale til deres økser, og her er jadeititen noget af det hårdeste og sejeste materiale man kunne tilvejebringe i forhistorien. Samtidigt har disse tilvejebringelsespladser været en slags samlingslokaliteter gennem hele den Ægæiske forhistorie, hvorfor der er en mulighed for at undersøge denne meget sjældne type af lokaliteter ydereligere. Indtil videre er det lykkes et hold af interdisciplinære forskere at foretage nøjagtige proveniensbestemmelser af jadeitite råmaterialet og økserne fra Syros via ICP-analyser, som viser, at jadeitite-økserne blev udvekslet i et vidtforgrenet og hidtil ukendt netværk, der spreder sig i hele det øst mediterrane område (Grækenland, Tyrkiet, Ægypten). Projektet har derfor fokus på tilvejebringelsen af prestige genstande som jadeitite økser samt på vekselvirkningen mellem teknologiske innovationer med udnyttelsen af nye ressourcer og fremkomsten af nye kulturelle og sociale værdier i de ægæiske forhistoriske samfund.

Udgravning af lokaliteten Kampos og dateringer af hvornår jadeititen bliver udnyttet i den græske oldtid.