Nye fronter i dansk forsvar (Arktis og Baltikum)

Project: Research

Project Details

Description

Projektet ”Nye fronter i dansk forsvar (Arktis og Baltikum)” er et forsknings- og indsamlingsprojekt (forskningsbaseret, aktivt opsøgende indsamling af kulturarv) om dansk forsvars historie efter Den Kolde Krig - og særligt efter den alvorligt skærpede internationale situation efter Krim-krigen i 2014 og Ukraine-krigen i 2022.

Projektets overordnede problemfelt er at beskrive og danne udgangspunkt for at indsamle kulturarv fra danske forsvars omstilling tilbage mod et mere klassisk territorialforsvar af Rigsfællesskabets område, men også et forsvar med nye ’fronter’. Forsvarets nye ’fronter’ tegner sig i flere dimensioner, bl.a. den geografisk og den teknologiske. Projektets konkrete problemstillinger er, at beskrive og indsamle fra disse.

Den centrale metodisk tilgang til indsamlingsarbejdet er, i de konkrete indsamlingsprojekter, at fange historien i historien. At finde den lille historie, der kan fortælle den store historie ved at fange de centrale sammenhænge og perspektiver heri – og finde de genstande, den gode museumsgenstand, der som et prisme kan fange disse. Den lille historie (genstandens proviniens) er den konkrete, nære og gerne personlige fortælling, som den enkelte besøgende kan identificere sig med, og som herved kan gøre den store, komplekse fortælling vedkommende og forståelig.

Arktis:
Det nutidige danske forsvar har en række ’fronter’ overfor et komplekst og sammensat trusselsbillede. Heraf er to dog helt centrale: Arktis og Baltikum, begge som udtryk for den stigende trussel man fra vestlig side ser fra Rusland; det arktiske område kan i denne sammenhæng defineres som Færøerne og Grønland samt deres hav- og luftområder.
Færøerne og Grønland blev under Den Kolde Krig sikkerheds- og forsvarspolitisk set som et ’bagland’, der lå beskyttet vestpå, i forhold til Danmark, der lå på Den Kolde Krigs frontlinje gennem Europa. Efter Den Kolde Krig er forholdet i nogen grad byttet om. Danmark ses i dag som en del af NATO’s bagland, mens der tegner sig en skærpet sikkerhedsmæssig situation i de arktiske dele af Rigsfællesskabet, Færørene og Grønland. Arktis er her rykket ind i fokus. Her i det nye årtusinde sker der en drastisk afsmeltning af isen i det arktiske, hvilket bl.a. åbner for nye søveje i det arktiske område, nye muligheder for råstofudvinding, krydstogtsturisme og ændring af fiskeriet. Men også åbner for nye globale politiske og økonomiske interesser.
Den skærpede situation afspejler sig også i Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurderinger. I risikovurderingen i 2019, der udkom i november dette år, var Arktis rykket helt øverst på listen over tjenestens fokusområder. Efterretningstjenestens vurderinger for 2019 og 2020 fastslår som udgangspunkt, at de arktiske stater fortsat samarbejder om regionale spørgsmål. Men til trods for et fælles ønske om, at holde Arktis fri for sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser, er der et stigende militært fokus på området, i form af sikkerhedspolitiske modsætninger mellem særligt Rusland og USA, men også Kina, som øger spændingsniveauet. Det har bl.a. givet sig udtryk i vedtagelsen af en ’Arktisk Kapacitetspakke’ i 2021, der skal styrke forsvarets kapaciteter i Arktis.
Problemstillingen er at beskrive og indsamle kulturarv, der kan dokumentere forsvarets opgaver i det arktiske område, som følge af den nye sikkerhedsmæssige situation her.

Baltikum:
Danmark lå under Den Kolde Krig som en frontlinjestat på grænsen mellem øst og vest. Men Tysklands genforening og NATO’s udvidelse med en række Central- og Østeuropæiske lande i årene efter koldkrigens afslutning betød, at Danmark i stedet blev en del af alliancens geografiske ‘bagland’. Men også en del af alliancens bagland på den måde, at NATO’s strategi fra starten af 1990’erne var, at standse en aggression mod NATO’s område så tidligt som muligt. Dels gennem målbevidst krisestyring, dels gennem ’modkoncentrationsoperationer’; en ny doktrin som indebar, at sinke angriberen og derefter gå til modangreb når der var samlet styrker, i form af reaktionsenheder på højt beredskab. Set fra en dansk synsvinkel nok så væsentligt, at aggressionen som udgangspunkt blev standset i ganske stor afstand fra Danmark, før dansk territorium blev berørt. Danmark har siden 1990’erne bidraget med styrker NATO’s reaktionsenheder mm.
De baltiske lande, Estland, Letland og Lithauen, blev medlemmer af NATO i 2004; en proces, hvor Danmark spillede en vigtig rolle. Dansk politik sigtede på, både politisk og militært, at bidrage til at skabe stabilitet, sikkerhed og udvikling i dansk nærområde, bl.a. gennem inddragelse af de central- og østeuropæiske lande i et nyt udelt Europa, særligt østersølandene Polen, Estland, Letland og Litauen, med vægt på de tre baltiske lande.
Krim-krigen i 2014 og Ukraine-krigen i 2022 har skærpet forholdet mellem de vestlige lande og NATO på den ene side og Rusland på den anden til det yderste. I østersøområdet har yderligere en række russiske magtdemonstrationer vakt dyb bekymring i landene her – også i Danmark.
Den nye sikkerhedsmæssige situation i Europa og globalt førte til, at NATO-landene i 2014 rykkede tættere sammen, og rykkede frem til støtte for de mest udsatte frontlinjestater. På NATO-topmødet i Wales samme år vedtog medlemslandene en markant revision af alliancens strategiske koncept, med fornyet fokus på afskrækkelse og forsvar; afskrække Rusland fra aggressioner mod de østligste NATO-landes suverænitet og integritet samt forsikre landene om NATO’s vilje og evne til at beskytte medlemslandenes territorier og befolkninger. Og på NATO-topmødet i Warszawa i 2016 vedtog medlemslandene NATO’s forstærkede fremskudte tilstedeværelse, NATO enhanced Forward Presence (eFP), i de baltiske lande og Polen, som en defensiv og proportionel reaktion på det mere komplekse sikkerhedsbillede i regionen. Målet var først og fremmest, indadtil og udadtil, at demonstrere alliancens solidaritet og kollektive forsvar. NATO er på denne måde tildels vendt tilbage til klassisk afskrækkelse og forsvar, fra tiden før 1991. En situation, der er skærpet betydeligt efter det russiske angreb på Ukraine i 2022.
Danmark bidrager til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande, bl.a. har Flyvevåbnet siden 2004 deltaget i NATO’s Air Policing i luftrummet over de baltiske lande, med jævnlig udsendelse af danske F-16 fly med støtte og logistik til landene, hvor de dagligt har gennemført patruljeringer i luftrummet og opretholt et afvisningsberedskab. Hæren har udsendt stabsofficerer og enheder til landene. I 2021-2022 har Danmark sendt yderligere en række bidrag til NATO’s samlede forsvar i Østersøområdet.

Hybridkrig, cyberkrig og terror:
Krig har gennem århundreder udspillet sig til lands og til søs, fra første halvdel af 1900-tallet tillige i luften og i rummet. Men udviklingen efter Den Kolde Krigs afslutning og ikke mindst Krim-krigen 2014 har sat fokus på en anden form for krigsførelse; man kan måske i dag tale om hybridkrigens epoke, kendetegnet ved en bred vifte af udfordringer og trusler, ikke mindst ’nye’ trusler og destabiliserende operationer, bl.a. cyberkrig, disinformationskrig (fake news) samt skjult statslig magtanvendelse (grønne mænd), men samtidigt også en klar terrortrussel.
StatusActive
Effective start/end date01/01/2022 → …