Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik // Pictures and Power. The Visual Politics of Christian II.

Udstillingen viser Chr. 2s strategiske brug af billedkunst, særligt portrættet, både i hans regeringstid (1513-23) og under hans eksil i Nederlandene indtil hans tilfangetagelse i 1532. Chr. 2 er interessant på grund af hans meget bevidste brug af billeder i forsøget på at fremme sine forskellige både politiske og mere private mål. Mange af de værker han bestilte har overlevet til i dag, og han valgte tidens mest berømte kunstnere til at realisere sine visuelle projekter: fx Michael Sittow, Bernard van Orley, Albrecht Dürer, Quintin Metsys, Jan Gossaert, Jacob Binck og ikke mindst Lucas Cranach den Ældre. Hans tilknytning til habsburgerne gennem ægteskabet med Isabella af Østrig i 1514 bragte ham på tæt hold af den meget omfattende habsburgske brug af billeder til selvpromovering og propaganda. Kejser Maximilian Is store, visuelle foretagender var markante forbilleder for, hvad billeder kunne bruges til. Chr. 2 var med fremme på samme front, en front som renæssancen med sin nye sans for (og beherskelse af) realitetseffekt havde været med til at etablere.
Hvad der gør Chr. 2 aktuel i forbindelse med Reformationsjubilæet, er hans velkendte dilemma mellem de to rivaliserende konfessioner: den gamle romerkirke og den nye lutherske tro. Fik dette forhold konsekvenser for de værker, han bestilte? Kan man se forskel på værker han bestilte fra før og efter sin ’omvendelse’ til den lutherske tro? Diskussionen om den lutherske reformations indflydelse på kunsten er lang. Udstillingen i Hamburger Kunsthalle i 1983, Luther und die Folgen für die Kunst, diskuterede emnet grundigt, men meget er siden tilføjet, fx Joseph Leo Koerners arbejde. Det er i forlængelse af denne diskussion, at udstillingen om Chr. 2s billedbrug tænkes.
Finansiering: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Knud Højgaards Fond. Forskningsorlov finansieret af Kulturministeriets Forskningsmidler.
Udstillingskatalog støttet af Ny Carlsbergfondet