Jægere/samlere i nyt land - menneske, natur og klima i sen-istiden Danmark

Menneskets indvandring og etablering i Danmark er stærkt koblet til klima- og vegetationsudviklingen under sidste istids afslutning. Traditionelt har man opfattet vegetationsudviklingen som en gradvis overgang fra et åbent istidslandskab til lukket birke/fyrreskov i slutningen af istidens sidste varmeperiode.
Nye undersøgelser af det senglaciale naturmiljø viser en anden og langt mere kompleks udvikling hvor lokale forhold som geologi og jordbundsforhold er afgørende for om der dannes skov eller om den åbne tundra vedbliver. Ligeledes viser rekonstruktioner at temperaturforholdene under Bølling/Allerød perioden har varieret med op imod 10 °C fra det nordlige til sydlige Danmark.
Disse undersøgelser har affødt den teori, at forskelle i klima og jordbundsforhold i Allerød perioden har skabt et fragmenteret og mosaikpræget landskab med skovdannelse i de beskyttede vådområder, hvor jordbunden har været mest fremskreden, mens de tørre og eksponerede områder har ligget hen som steppetundra gennem hele den senglaciale periode. Brydningszonen mellem disse forskellige biotoper har fostret et rigt og varieret dyreliv med store byttedyr som rensdyr, elg og kæmpehjort.
Målet med forskningsprojektet er at rekonstruere de naturgivne forudsætninger, som var tilstede da mennesket indvandrede og etablerede sig i Danmark samt at af- eller bekræfte teorien om den diverse vegetationsudvikling.