Indsamling af flygtige scenekunstformer

Dokumentation og arkivering af scenekunst har altid været vanskelig, fordi denne kunstform som udgangspunkt er flygtig, og siden 1970’erne har den scenekunstneriske performance-tradition skubbet yderligere til kompleksiteten ved at ophæve den faste binding til tid og sted. Traditionelt har teatermanuskriptet været den væsentligste dokumentationsform for scenekunsten: det retter sig både mod forskerens behov for dokumentation, samtidig med at det giver kunstneren mulighed for at skabe et nyt værk – men det forudsætter, at teksten er det bærende element. Når det ikke længere er tilfældet, er der ikke en etableret metode for, hvordan scenekunsten skal indsamles. Mest udpræget er udfordringerne inden for den scenekunstneriske performance-scene.
Derfor undersøger projektet igennem fire scenekunstneriske performance cases, der alle repræsenterer forskellige indsamlingsproblematikker
• hvordan man kan indsamle materialet,
• hvilken betydning, materialets karakter (såvel som den måde, hvorpå det er indsamlet) har for arkivdannelsen, samt
• hvordan materialet kan anvendes.
Med afsæt i performance- og arkivteori undersøges konsekvenserne af forskellige typer arkivdannelse. Samtidig gennemføres feltstudier, hvor der eksperimenteres med indsamlings-formerne på tre af de fire cases. Projektet har – ud over den arkivteoretiske dimension – et praktisk-metodisk sigte: Der er et konkret behov for at udvikle en måde at indsamle denne type materiale på, hvis man skal undgå ’huller’ i arkivet.