Grundskolens lærerinder 1860-1900 (-1940): Arbejde eller livskald?

Feminisering, dvs. kvinders indtog på tidligere mandsdominerede områder, strækker sig tilbage til midten af 1800-tallet, hvor lærer- og lægeembederne som de første blev åbnet op for kvinder. Fra 1859 fik kvinder mulighed for at blive lærere i den offentlige skoles pigeklasser og fra 1867 også til at undervise i blandede klasser og drengeklasser. Feminiseringsprocessen var med til at modernisere kvinderollen, fordi lærerinderollen blev en genvej til (moderne) kvindelighed, hvori selvstændigt arbejde uden for husstanden indgik. Feminiseringen ændrede også selve det at være ”lærer”, fordi kvindekønnet blev bragt ind i et embede, der tidligere havde været domineret af mænd. Den stigende professionalisering med flere og bedre uddannede lærere og lærerinder var sammen med feminiseringen kernen i udviklingen af de moderne uddannelsessystemer i Vesten. Derfor har lærerindernes indtog i det offentlige skolevæsen tiltrukket sig stor international forskningsmæssig opmærksomhed gennem de sidste fire årtier, fordi samspillet mellem køn og uddannelse stadig er til debat. I Danmark var forskere som Birgitte Possing, Adda Hilden og Hanne Rimmen Nielsen i 1980’erne og 1990’erne initiativtagere til udforskning af opbygningen af et skole- og uddannelsesverden for kvinder. Her var fokus været på kvindelige pædagogiske pionerer som Natalie Zahle, udvikling af en særlig kvindepædagogik og de første generationer af uddannede lærerinder. Derimod har der ikke været stort fokus på de mange lærerinder, der virkede i de offentlige grundskoler omkring, og som ikke var en del af pionergenerationen. Gestandsfelt for dette forskningsprojekt er derfor de kvinder, der arbejdede i de mange købstads- og landsbyskoler og gjorde det på meget forskellige vilkår. Dermed føjer projektet sig til en nyere socialhistorisk tilgang med fokus på den ”almindelige” mands, kvindes og barns historie, som de nationale skolesystemer omhandlede, og ikke alene på politikere og ledende pædagoger. Denne tilgang italesætter universelle begreber som ”lærerinde”, der i Danmark omfattede den Zahle-uddannede faglærerinde i Aarhus, forskolelærerinden for de mindste børn i en sjællandsk stationsby, vinterlærerinden på Holmsland Klit, der underviste fra oktober til april, og den ældre lærerinde i Svendborg uden uddannelse. Projektet bliver dermed også til en flerstrenget fortælling om ældre og yngre generationer af lærerinder, der virkede i det samme skolesystem, men under forskelligartede rammer – et vilkår, der også præger nutidens skolevæsen.