Female mortality in late 19th century Copenhagen: lifecourse disadvantages, death in childbirth and infectious disease

I slutningen af 1800-tallet kunne danske kvinder forvente at leve næsten 5 år længere end mænd. I modsætning hertil var kvinders dødelighedsrisici op til 20 % højere, når de befandt sig i alderen 15-40 år. Dette tilsyneladende brud med kvinders længere levetid i alle de andre aldersgrupper opfattes ofte som en "naturlig", "biologisk" tilstand forårsaget af mødredødeligheden. Men der er ikke nødvendigvis nogen ’naturlighed’ i den forskel. Særlige former for kvindelige betingelser kunne faktisk have øget antallet af dødsfald uforholdsmæssigt meget: kønsbestemte normer, livsstil og forventninger, der effektivt nedsatte kvinders modstandsdygtighed mod sygdom eller som øgede deres eksponering for infektionssygdomme, som tuberkulose og andre respiratoriske sygdomme. Studier viser, at disse kønsforskelle i dødeligheden ændrede sig i det 20. århundrede, men vi kender kun lidt til det 19. århundrede, hvor Danmark generelt havde den laveste mødredødelighed i verden. Dette projekt beskriver diskurserne om og erfaringerne af kvinders dødelighed i Danmark i slutning af det 19. århundrede - både i forhold til mødredødelighed og andre smitsomme sygdomme. Det undersøges aspekter som kønnede normer, livsstil og forventninger i udviklingen af specifikke kvinde dødelighed. Jeg fokuserer på København i perioden 1880-1885, og jeg konstruerer livsforløb for alle de kvinder og mænd, der levede og døde i byen i perioden (en kvart million) og identificerer de mest udsatte grupper.