Project Details
Description
Det Kgl. Biblioteks bidrag til markeringen af 100-året for salget af kolonien Dansk Vestindien bestod bl.a. af en omfattende digitalisering af bibliotekets billeder og en kritisk undersøgelse af disse formidlet i ud-stillingen Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien (19/5 2017-3/2 2018). I projektet undersø-ges et af udstillingens billeder, et dobbeltportræt af pigen Louisa Bauditz og hendes afrocaribiske barne-pige Charlotte Hodge. I en fotografihistorisk og –teoretisk del gøres der rede for de forskellige historiske syn henholdsvis aktuelle måder at betragte fotografiet på, som smukt æstetisk objekt, sandt og neutralt historisk vidnesbyrd og genstand for en historieskrivning, der tager subjektive og affektive aspekter med. I en udstillings- og receptionshistorisk del analyseres fotografiets formidling i udstillingen Blinde Vinkler og projektet Ufortalte Historier samt de forskellige typer respons på daguerreotypiet, der blev givet under udstillingen og efterfølgende under besøg på St. Croix samt fotografiets digitale liv. I en selvreflektorisk del sættes min forståelseshorisont, under arbejdet med fotografiet, gennem hele perioden, i perspektiv.
Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/01/2018 → 31/12/2021 |