Project Details
Description
Formålet er gennem en etnologisk analyse at belyse arbejdsbeklædningens design, praktisk-funktionelle, symbolske og kommunikative betydninger inden for udvalgte virksomheder/institutioner med uniformeringspligt eller officiel dress code.
Analysen afgrænses tidsmæssigt til det 20. århundrede, med vægt på perioden 1950-2000.
Studiet af dragt er et klassisk genstandsfelt for etnologien, og på Nationalmuseet påbegyndtes indsamling af dragt for mere end 100 år siden. I begyndelsen lå hovedinteressen inden for folkelige dragter og almuetekstiler, siden har modedragten været i fokus. I de senere år er der tillige i mindre omfang indsamlet arbejdsdragter, dragter fra gøgl og cirkus og eksempler på den almindelige befolknings hverdagspåklædning.
Ordet 'arbejdstøj' bruges ofte om praktisk tøj der anvendes ved udførelse af fysisk arbejde. Men arbejdstøj har også andre formål, fx kommunikative eller symbolske, som fx et jakkesæt med firmalogo, en stewardesseuniform eller en salgsmedarbejders kasket hos Mac Donalds.
Mange virksomheder har skrevne eller uskrevne regler for de ansattes beklædning. Nogle har egentlig uniformeringspligt, mens andre har en mere eller mindre fast formuleret dress code. Private og offentlige arbejdspladser bruger i dag uniform og arbejdsbeklædning på forskellige måder. I institutioner/virksomheder med tydelig hierarkisk opbygning spiller uniformer med distinktionstegn og grader en vigtig rolle, især for den interne kommunikation. Det gælder fx militæret og visse civile etater. Andre virksomheder bruger primært arbejdsuniformering til at kommunikere virksomhedens profil udadtil.
Ensartet og reguleret arbejdsbeklædning synes at have haft stor - måske ligefrem stigende - betydning i sidste halvdel af det 20. århundrede. I hvilket omfang det er tilfældet, er - ligesom motiverne bag og konsekvenserne af brug af ensartet arbejdsbeklædning - ikke dokumenteret.
Det rejser en række spørgsmål, som det er relevant at få belyst:
Hvad betyder uniform påklædning for hverdagen på arbejdspladserne, for virksomheden som helhed, for en virksomheds ansatte på alle niveauer, og for kunder/patienter/passagerer m.v.?
Hvad betyder de skrevne og uskrevne regler for ensartet arbejdsbeklædning for den enkeltes selvopfattelse, kropsopfattelse og måde at agere og kommunikere på?
Kan ensartet påklædning på arbejdspladserne bidrage til at mindske fordomme og konflikter, gøre kommunikation mellem ansatte nemmere og dermed øge produktiviteten?
Kan ensartet påklædning være med til at skabe korpsånd, større social og kulturel lighed og ligestilling på arbejdspladserne, frem for en højere grad af hierarkisering?
Eller bliver forskellene, ulighederne og hierarkierne bare mere spidsfindigt tilslørede?
Hovedvejleder: Lektor Kirstine Damsholt, Afdeling for Europæisk Etnologi, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Overinspektør Annette Wasström, Nationalmuseet
Forskerskole: Kulturarvens Forskerskole
Analysen afgrænses tidsmæssigt til det 20. århundrede, med vægt på perioden 1950-2000.
Studiet af dragt er et klassisk genstandsfelt for etnologien, og på Nationalmuseet påbegyndtes indsamling af dragt for mere end 100 år siden. I begyndelsen lå hovedinteressen inden for folkelige dragter og almuetekstiler, siden har modedragten været i fokus. I de senere år er der tillige i mindre omfang indsamlet arbejdsdragter, dragter fra gøgl og cirkus og eksempler på den almindelige befolknings hverdagspåklædning.
Ordet 'arbejdstøj' bruges ofte om praktisk tøj der anvendes ved udførelse af fysisk arbejde. Men arbejdstøj har også andre formål, fx kommunikative eller symbolske, som fx et jakkesæt med firmalogo, en stewardesseuniform eller en salgsmedarbejders kasket hos Mac Donalds.
Mange virksomheder har skrevne eller uskrevne regler for de ansattes beklædning. Nogle har egentlig uniformeringspligt, mens andre har en mere eller mindre fast formuleret dress code. Private og offentlige arbejdspladser bruger i dag uniform og arbejdsbeklædning på forskellige måder. I institutioner/virksomheder med tydelig hierarkisk opbygning spiller uniformer med distinktionstegn og grader en vigtig rolle, især for den interne kommunikation. Det gælder fx militæret og visse civile etater. Andre virksomheder bruger primært arbejdsuniformering til at kommunikere virksomhedens profil udadtil.
Ensartet og reguleret arbejdsbeklædning synes at have haft stor - måske ligefrem stigende - betydning i sidste halvdel af det 20. århundrede. I hvilket omfang det er tilfældet, er - ligesom motiverne bag og konsekvenserne af brug af ensartet arbejdsbeklædning - ikke dokumenteret.
Det rejser en række spørgsmål, som det er relevant at få belyst:
Hvad betyder uniform påklædning for hverdagen på arbejdspladserne, for virksomheden som helhed, for en virksomheds ansatte på alle niveauer, og for kunder/patienter/passagerer m.v.?
Hvad betyder de skrevne og uskrevne regler for ensartet arbejdsbeklædning for den enkeltes selvopfattelse, kropsopfattelse og måde at agere og kommunikere på?
Kan ensartet påklædning på arbejdspladserne bidrage til at mindske fordomme og konflikter, gøre kommunikation mellem ansatte nemmere og dermed øge produktiviteten?
Kan ensartet påklædning være med til at skabe korpsånd, større social og kulturel lighed og ligestilling på arbejdspladserne, frem for en højere grad af hierarkisering?
Eller bliver forskellene, ulighederne og hierarkierne bare mere spidsfindigt tilslørede?
Hovedvejleder: Lektor Kirstine Damsholt, Afdeling for Europæisk Etnologi, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Medvejleder: Overinspektør Annette Wasström, Nationalmuseet
Forskerskole: Kulturarvens Forskerskole
| Status | Finished |
|---|---|
| Effective start/end date | 01/02/2004 → 30/11/2008 |
Funding
- Nationalmuseet