Danh Vo, We The People

Project: Research

Project Details

Description

Danh Vo har fået fremstillet en nøjagtig kopi af frihedsgudinden på et metalværksted i Shanghai Den originale statue er skabt af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi 1886 og opstillet på Liberty Island i New Yorks havn, den er over 40 meter høj. Ligesom originalen fremstilles Vos kopi i kobberplade, men i modsætning til originalen vil Vo ikke sammensplejse de mange enkeltdele, men i stedet udstille dem adskilt i mindre grupper.
De fleste dele er tilsyneladende abstrakte og ligner umiddelbart abstrakte modernistiske skulpturer, men pludselig får man øje på en del af en finger, fakkel eller hoved og forstår at alle de skulpturer i virkeligheden er figurative. SMK viser udstillingen over et år, og undervejs vil nogle elementer sendes videre til andre udstillinger, mens andre kommer til efterhånden som de bliver færdige på værkstedet i Shanghai. I alt rejser omkring 120 af i alt ca 300 dele gennem SMK.
Vo har i mange af hans tidligere værker interesseret sig for objekter, som på en eller anden måde er centrale i den vestlige verdens selvforståelse og som markerer centrale begivenheder eller forhold i verdenshistorien. Frihedsgudinden er et af de helt centrale symboler i den amerikanske identitetsikonografi. Hun er symbolet på den nye demokratiske nation og det første generationer af immigranter så ved ankomsten til det forjættede land. Vo’s egen familie havde egentlig håbet at kunne immigrere til USA, men de endte som bekendt i Danmark. Paradoksalt nok har hans vietnamesiske far hele sit liv været opfyldt af en drøm om USA og amerikanske værdier og forbrugsgoder. Dermed er dette værk typisk for Vo, der ofte sætter fokus på punkter hvor den private historie, drøm og begær indlejres i den overordnede (verdens-)historie.
Gennemført eller planlagt formidling: Udstillingsfolder, omvisninger for museumsklub, formidlingsfilm, andre omvisninger
Finansiering/Hidtidigt tidsforbrug: 3 måneder indenfor normal arbejdstid
StatusFinished
Effective start/end date06/02/201228/03/2014