Project Details
Description
Arkæologisk udgravning på kulturarvsarealet Overdrevsbakken øst for Kalundborg. Bakken er registreret som et ”stone- eller woodhenge” i Fund og Fortidsminder på baggrund af observationer på luftfoto og udgravninger i 1960’erne og 70’erne. I kombination med den arkæologiske udgravning blev der foretaget en georaderundesøgelse af et areal på knap to hektar nordvest for bakken (Stamnes 2021). Undersøgelserne er foretaget med henblik på at afklare, om der kan iagttages cirkelstrukturer af forhistoriske anlæg omkring bakken eller ej. På baggrund af udgravningens- og georaderundersøgelsens resultater kan det konkluderes, at der ikke er tale om et ekstraordinært anlæg i form af stenspor eller gruber i cirkelstruktur omkring bakken, men almindeligt forekommende forhistoriske aktiviteter, i form af blandt andet spredte gruber og klynger af kogegruber, der ikke ligger i cirkelstrukturer. Overflyvningsfotos af bakken under udgravningen i 1970 viser, at pletterne på luftfotoet fra 1965 tilsyneladende afspejler dyrkningsrelaterede aktiviteter i toppen af muldlaget.
Short title | Overdrevsbakken |
---|---|
Acronym | MVE03541 |
Status | Finished |
Effective start/end date | 16/08/2021 → 08/09/2021 |