Samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig efterlod danskerne i en moralsk gråzone både under krigen og i efterkrigstiden. Samarbejdet med nazisterne efterlod et åbent sår, og selv i dag er det til debat, hvor de moralske kridtstreger gik og burde gå; for krigen er stadig et moralsk omdrejningspunkt. Central for samarbejdspolitikken var udenrigsminister og senere statsminister Erik Scavenius, der allerede havde forhandlet med tyskerne under Første Verdenskrig, og som under besættelsen atter blev den afgørende politiske beslutningstager.