Description
I foråret 2013 fik jeg en forespørgsel fra Danmarks Borgcenter, på hvem et bestemt segl, der sad på et dokument fra 27. januar 1230, tilhørte. Eftersøgningen og den efterfølgende undersøgelse af dokument og segl afslørede ikke blot, at de gamle opslagsværker som man normalt tillægger stor troværdighed faktisk ikke er så pålidelige, men også at dokumentet i Rigsarkivet havde en tvilling – et dokument med næsten samme ordlyd (få varianter i stavemåder) i et fransk klosterarkiv. Dokumentet i Rigsarkivet var oprindeligt hentet hjem fra selv samme klosterarkiv, og de to dokumenter var næsten ens, havde samme dato og under dem hang segl der lignede hinanden meget og begge havde indskriften “Valdemar”. Forskellene mellem dokumenterne og seglene bestod mest i, at det eksemplar, der kom til Rigsarkivet, var lidt mere prangende. Hvad var årsagen til dette? Var der tale om at klosteret havde lavet en kopi? Var der tale om en forfalskning med kladde-udkast? Eller er det et bevis for medkonge-institutionen under 2xValdemar?Middelaldercirklen KU (der er også en aflægger på AU) er en studiekreds/et netværk om alt middelalderligt. Den er oprettet i 1998 og har deltagende af alt fra studerende til professorer og har ca. 7 foredrag pr. semester.
Period | 9 Sept 2013 |
---|---|
Event title | Middelaldercirklen (studiekreds/netværk): Efterårssemester 2013 (31. semester/16. årgang) |
Event type | Workshop |
Location | København, DenmarkShow on map |