Description
Den igangværende digitalisering af kulturhistorisk materiale giver nye uligheder for forskning og formidling, hvor brugen af geografiske referencer og analyseværktøjer kan anvendes til at sammenkoble forskellige kilder og materialetyper og samtidig give en unik mulighed for målrettet og stedsspecifik formidling af kulturarven. Denne udvikling kan samles under begrebet spatial humanities, som er en udløber af digital humanities, men hvor geografiske referencer og analyser udnyttes til forskning og formidling af digitalt materiale. Siden HisKIS-netværket blev etableret i 2001, er der sket en markant udvikling inden for brugen af GIS, som ikke længere blot er specialiserede værktøjer inden for felter som historie, geografi og arkæologi. GIS anvendes efterhånden bredt inden for humanistisk forskning, men der er stadig et stort uudnyttet potentiale ved brugen af Geografiske Informationssystemer. Dette gælder blandt andet brugen af geografiske referencer og analyseværktøjer til at analysere og formidle den stadigt stigende mængde af digitaliseret kulturhistorisk materiale. Udviklingen har også medført, at både software og data i stigende grad er tilgængelig som open access. Samtidig er der blevet taget flere initiativer omkring etablering af grundlæggende forsknings- og formidlingsinfrastruktur for kulturhistorisk materiale, som eksempelvis DigDag og Historisk Atlas. Derfor er det på tide at se på, hvordan potentialet i den digitale udvikling i kombination med GIS anvendes til forskning og formidling blandt danske forsknings- og kulturinstitutioner, på tværs af traditionelle faglige og materialemæssige skel. Seminarets oplæg kredser derfor omkring brugen af geografiske referencer til forskning og formidling af historisk materiale, både i forhold til det store potentiale, men også de risici og udfordringer som den digitale udvikling medfører.Period | 14 Sept 2016 |
---|---|
Event type | Seminar |
Location | Odense, DenmarkShow on map |