"Vi kunne måske bare se på kunstværkerne og tale med hinanden i stedet for at kigge på vores medbragte lille skærm"

At medbringe sin smartphone på moderne kunstscener er i dag normen snarere end undtagelsen, og de mobile enheder er ligefrem gået hen og er blevet en form for udvidelse af kroppen – som en forlænget arm. De digitale platforme er en fuldt ud integreret del af vores hverdag og er vores faste følgesvende over alt vi færdes. De er blevet vores måde at interagere med og engagere os i verden omkring os på – og ikke mindst i kunsten. Den teknologisk-digitale udvikling vælter derudad. Både inden for og uden for de førhen altid hvidmalede museumsvægge.
Men hvad sker der med vores forhold til kunsten, når den bevæger sig i raketfart mod nye formater? Hvordan påvirker integreringen af digitale enheder og sociale medier måden, hvorpå vi i dag går på museum, og hvordan vi oplever det udstillede kunstneriske indhold? Fjerner det mennesket og kroppen fra den kunstneriske oplevelse eller er det snarere en mulighed for at bringe os nærmere?