Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland: Bind 1: tekst. Bind 2: Katalog over konstruktioner

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstract

VESTER EGESBORG er en specialiseret anløbsplads, der fra 6.-10. århundrede e.Kr. lå ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjælland. Pladsen er blandt de største og fundrigeste af slagsen, og den adskiller sig strukturelt fra hovedparten af de kendte kystbundne pladser i Danmark, Skåne og Nordtyskland. Vester Egesborg har fungeret som samlingsplads og træningslejr for skibsmandskaber inden oversøiske togter, og ved hjemkomsten har der øjensynlig været en anledning til et lokalt eller regionalt strandmarked. Sporene efter raffinering af jernluppe og tekstilproduktion er massive, og i mindre målestok er der fremstillet glasperler, kamme af ben og tak, og der er støbt i sølv og bronze.
I bogen fremlægges resultaterne fra fem udgravningssæsoner, herunder det store fundmateriale, der i omfang og sammensætning minder om periodens stormandsgårde. Vester Egesborgs særpræg bliver diskuteret og sat i perspektiv af komparativt materiale fra ind- og udland. Pladsen har indgået i netværk, der spænder fra det lokale og regionale til det internationale, hvor det i højere grad er Østersøens kyster, der har været målet, end Vesteuropa. Afslutningsvis diskuteres de 20-25 år gamle definitioner, der beskriver en specialiseret anløbsplads særpræg og roller gennem yngre jernalder.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus Universitetsforlag
Vol/bind1-2
Udgave1
Antal sider655
ISBN (Trykt) 9788771846218
StatusUdgivet - 14 dec. 2018

Emneord

  • Viking Age
  • Landing site
  • Production site
  • textile production
  • Iron working
  • assembly site
  • Late Iron Age
  • Glass bead production
  • Comb maker

Citationsformater