Abstract
Siden 1952 har statslig økonomisk støtte til unge under uddannelse været tænkt som et middel til at øge den sociale mobilitet i det danske uddannelsessystem ved at mindske betydningen af forældrebaggrund og afhængigheden af indkomst fra erhvervsarbejde. Den oprindelige støtteordning bestod af stærkt behovsprøvede stipendie- og låneydelser, til uddeling blandt et begrænset udsnit af studerende ved universiteterne og de højere læreanstalter. I takt med uddannelseseksplosionen og den almindelige velstandsfremgang fra 1960’ernes begyndelse opnåede støttevirksomheden stigende udbredelse kulminerende med den universelle og retsbaserede SU, vi kender i dag. Netop tidsaspektet ved den sociale reproduktion i samfundet var en problemstilling, der optog Erik Jørgen Hansen. Særligt interesserede han sig for, hvordan uddannelsessystem og offentlige institutioner indgår i et dialektisk forhold med og sætter rammerne for individets udnyttelse af egne ressourcer og dermed livschancer og arbejdsmarkedsposition på længere sigt. Med afsæt i sociologen Gøsta Esping-Andersens begreb om dekommodificering af arbejdskraften fokuseres der i dette kapitel på, hvordan det skiftende lovgrundlag bag statslig uddannelsesstøtte har virket strukturerende for den enkelte aktørs færd gennem de videregående uddannelser.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Social ulighed set gennem uddannelse |
| Redaktører | Niels Rosendahl Jensen, Thomas Clausen, Bente Jensen, Christian Christrup Kjeldsen, Anne Larson |
| Antal sider | 23 |
| Udgivelsessted | Aarhus |
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 14 aug. 2023 |
| Sider | 143-165 |
| ISBN (Trykt) | 9788772198217 |
| ISBN (Elektronisk) | 9788775972586 |
| Status | Udgivet - 14 aug. 2023 |
| Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- SU
- Uddannelsesstøtte
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver
- MLA