Trolddom: Episode 04: Heksejægerne

Maria Østerby Elleby (Udøver), Mikkel Kirkedahl (Producent), Louise Hauberg Lindgaard (Udøver)

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformLyd og/eller billed produktion (digital)Formidling

Abstract

I denne episode kommer vi ind på, hvilke forskelle, der var på de katolske og de protestantiske måder at forfølge trolddom på. Til at begynde med, skal vi lige have styr på, hvad de der inkvisitioner var for noget.

Maria tager os med til Baskerlandet, hvor en anden Maria var selverklæret heks, og kunne udpege flere andre. Hør, hvordan det gik, da hendes sag blev taget under kærlig behandling af den spanske inkvisitor Salazar. Den sag står i stærk kontrast til sagen om Ribekvinden Gertrud Povels, som var kommet til at råbe forbandelser efter en ung pige.

Protestanterne mod nord opererede med et verdsligt retssystem, mens trolddomssager i de katolske lande længere sydpå blev behandlet i det gejstlige retssystem. Det førstnævnte system byggede på anklager, mens det andet var opsøgende og undersøgende. I det verdslige retssystem kunne almindelige folk fremsætte anklager, mens inkvisitionernes sager var påbegyndt oppefra i systemet af lærde, veluddannede mennesker (måske på rygter fra almindelige mennesker).
Inkvisitionen er en bred størrelse. Det var ikke, som nogen måske har en opfattelse af, et samlet retsforfølgelsesorgan, men lokalt nedsatte kommissioner. Inkvisitionens primære formål var at opsøge kættere – frafaldne - fra den rette tro med formålet at få dem tilbage i troen.

Vi lærer også heksefinderne Matthew Hopkins og John Stern fra England at kende. De var særdeles ivrige efter at finde og udpege hekse. Metoderne til at skaffe indrømmelser var talrige. Man kunne prikke med nåle for at finde ufølsomme områder, man kunne berøve de anklagede deres søvn, man kunne lede efter heksevorter (som ikke er hæmorider), kigge efter djævlemærker, og forsøge sig med den gode gamle vandprøve. Meget af dette blev ikke opfattet som tortur, da man allerede i datiden diskuterede værdien af vidneudsagn og indrømmelser fremkommet gennem tortur.

I episoden hører vi også om kædeprocesser, og kommer forbi krasse eksempler fra Tyskland. Her lærer vi også at ét heksefængsel blev så snedigt indrettet at de andre indsatte kunne høre skrigene fra forhørskammeret. Arkitekttegningerne findes endnu.

Episodens mytedrab spørger om kirken virkelig smed kvinderne på bålet og om inkvisitionen virkelig var så grum og brutal.

I episodens afsnit med anbefalinger fremhæver Louise den danske historiker Louise Kallestrups bog ”Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark” fra forlaget Palgrave Macmillan (2015), som gennem eksempler tydeliggør forskellen på de to europæiske tilgange til trolddomssagerne. Maria anbefaler den danske forsker Gustav Henningsens ”Heksenes advokat – historiens største hekseproces” fra forlaget Delta (1981), som handler meget om den spanske inkvisition og inkvisitoren Salazar.

Medvirkende: Louise Hauberg Lindgaard, Maria Østerby Elleby og Mikkel Kirkedahl Nielsen.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato18 mar. 2021
UdgivelsesstedSpreaker.com
UdgavePodcast
PublikationsmedierOnline
Størrelse47m 59s
StatusUdgivet - 18 mar. 2021

Citationsformater