Tro, håb og kærlighed: De middelalderlige ringspænders symbolik

Smykker har altid signaleret status, tilhørsforhold og stil, samtidig med at de har været symboler på kærlighed, troskab og religiøs hengivenhed. De har også altid været båret som amuletter og talismaner for at afværge det onde eller tiltrække det gode. Troen på, at bestemte materialer og symboler besad egenskaber, som kunne overføres til eller hjælpe bæreren, var også udbredt i middelalderen, hvilket afspejles i udformning og dekoration af datidens smykker.
Ringspænder var en del af dragttilbehøret i Europa fra 12.-15. århundrede, og var især populære i 13.-14. århundrede De var praktiske dragtsmykker, som tjente til at lukke kjortelens halsslids. Spænderne findes i mange forskellige kvaliteter og blev brugt af høj som lav, af kvinder, mænd og børn. De fleste ringspænder er dekorerede, og mange er formgivet med mere eller mindre tydelig symbolik.
Brugen af metaldetektor de seneste årtier har bl.a. betydet, at der er fundet, og løbende findes, masser af dragttilbehør fra middelalderen. De mange fund tegner et nuanceret billede af dragttilbehørets udformning og sociale udbredelse. Ringspænderne findes således i mange forskellige kvaliteter, med indskrifter og anden form for symbolsk ladet dekoration, som viser, at symbolikken også har spillet en rolle i den brede befolkning. Disse direkte udtryk for menneskers tro og håb er fascinerende og taler til os på en anden måde, end overleverede skriftlige kilder og arkæologiske vidnesbyrd normalt gør. Hidtil har den eksisterende danske litteratur om middelaldersmykker endnu ikke haft større fokus på symbolikken. Det følgende er en fremlæggelse og tolkning af danske ringspænder med indskrifter og anden form for dekoration, der afspejler tro, overtro og relationer mellem mennesker i middelalderen.