Abstract
Til bal på slottet
I det universelt kendte eventyr om Askepot bliver den fattige pige ved et trylleslag klædt på til at tage til bal på Kongens slot. Festtøjet optræder her som en ur-metafor på transformationen fra én identitet til en anden – og tilbage igen. Men kimen til en varig forandring er blevet sået.
På Christiansborg Slot arbejder vi lige nu på en udstilling om den oplevelse det er at blive inviteret til bal på slottet. Når man som en anden Askepot står over for det afgørende spørgsmål: ”Hvad skal jeg tage på?” Festtøjet er i centrum som det transformerende instrument ligesom i eventyret – via det bliver balgæsterne en del af den ophøjede og fortryllede kongelige verden.
Christiansborg er et slot i særklasse, fordi det bruges til de helt store kongelige fester, såsom kunstnerballer, folketingsballer, gallamiddage i anledning af udenlandske statsbesøg, samt runde fødselsdage og jubilæer. Rigtig mange danskere følger med på tv-skærmen, hver gang det sker. Med denne udstilling vil vi invitere publikum ind på den officielle scene, som De Kongelige Repræsentationslokaler er, når de med deres overdådige forgyldninger og funklende lysekroner danner ramme om de kongelige fester – en strålende scenografi som balgæsternes nøje udvalgte festskrud er med til at fuldende.
Flere museer har gennem tiden arrangeret udstillinger om kongeligt festtøj. Det særlige ved denne udstilling er, at den primært vil fokusere på, hvad mange forskellige gæster har valgt at bære. Og deres festrober skal præsenteres sammen med deres personlige beretninger om, hvorfor de valgte dem og hvad det fik af konsekvenser.
Gennem historien har valget af påklædning været et middel til at reproducere kulturelle normer såvel som til at udfordre dem. De kongelige fester er en helt særlig arena og her gør de fleste gæster deres yderste for at passe ind og overholde reglerne for galla. Men enkelte formår at overstråle de andre. Og så er der dem, der overrasker og bryder med forventningerne, så det giver genlyd også uden for modekommentatorernes spor og sætter større diskussioner i gang om det at udtrykke sin identitet i dagens Danmark.
De personlige fortællinger i udstillingen skal handle om alt fra den spektakulære divarobe, der vakte furore og af modepolitiet blev sammenlignet med en gigantisk livmor – til historien om den pakistanske dragt, der fik politiske modstandere op i det røde felt, og om et modsvar i form af en moderne dansk nationalkjole. Kongehuset forholder sig åbent til det hele, ligesom de også gjorde, da to mænd for første gang mødte op som par. Deres beretning om at tage til hofbal er en del af den nyere danmarkshistorie. Det samme gælder de to klimaaktivister, som lykkedes med at trænge ind på slottet og aktionere foran rullende kameraer fra hele verden – fordi de havde klædt sig ud efter alle kunstens regler.
Og så er der naturligvis alle historierne om prinsessedrømme af tyl og silke, som kun går i opfyldelse én gang, og som ville forsvinde ved midnat – hvis ikke de fik lov at blive tryllet frem igen på denne udstilling.
I det universelt kendte eventyr om Askepot bliver den fattige pige ved et trylleslag klædt på til at tage til bal på Kongens slot. Festtøjet optræder her som en ur-metafor på transformationen fra én identitet til en anden – og tilbage igen. Men kimen til en varig forandring er blevet sået.
På Christiansborg Slot arbejder vi lige nu på en udstilling om den oplevelse det er at blive inviteret til bal på slottet. Når man som en anden Askepot står over for det afgørende spørgsmål: ”Hvad skal jeg tage på?” Festtøjet er i centrum som det transformerende instrument ligesom i eventyret – via det bliver balgæsterne en del af den ophøjede og fortryllede kongelige verden.
Christiansborg er et slot i særklasse, fordi det bruges til de helt store kongelige fester, såsom kunstnerballer, folketingsballer, gallamiddage i anledning af udenlandske statsbesøg, samt runde fødselsdage og jubilæer. Rigtig mange danskere følger med på tv-skærmen, hver gang det sker. Med denne udstilling vil vi invitere publikum ind på den officielle scene, som De Kongelige Repræsentationslokaler er, når de med deres overdådige forgyldninger og funklende lysekroner danner ramme om de kongelige fester – en strålende scenografi som balgæsternes nøje udvalgte festskrud er med til at fuldende.
Flere museer har gennem tiden arrangeret udstillinger om kongeligt festtøj. Det særlige ved denne udstilling er, at den primært vil fokusere på, hvad mange forskellige gæster har valgt at bære. Og deres festrober skal præsenteres sammen med deres personlige beretninger om, hvorfor de valgte dem og hvad det fik af konsekvenser.
Gennem historien har valget af påklædning været et middel til at reproducere kulturelle normer såvel som til at udfordre dem. De kongelige fester er en helt særlig arena og her gør de fleste gæster deres yderste for at passe ind og overholde reglerne for galla. Men enkelte formår at overstråle de andre. Og så er der dem, der overrasker og bryder med forventningerne, så det giver genlyd også uden for modekommentatorernes spor og sætter større diskussioner i gang om det at udtrykke sin identitet i dagens Danmark.
De personlige fortællinger i udstillingen skal handle om alt fra den spektakulære divarobe, der vakte furore og af modepolitiet blev sammenlignet med en gigantisk livmor – til historien om den pakistanske dragt, der fik politiske modstandere op i det røde felt, og om et modsvar i form af en moderne dansk nationalkjole. Kongehuset forholder sig åbent til det hele, ligesom de også gjorde, da to mænd for første gang mødte op som par. Deres beretning om at tage til hofbal er en del af den nyere danmarkshistorie. Det samme gælder de to klimaaktivister, som lykkedes med at trænge ind på slottet og aktionere foran rullende kameraer fra hele verden – fordi de havde klædt sig ud efter alle kunstens regler.
Og så er der naturligvis alle historierne om prinsessedrømme af tyl og silke, som kun går i opfyldelse én gang, og som ville forsvinde ved midnat – hvis ikke de fik lov at blive tryllet frem igen på denne udstilling.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 27 okt. 2021 |
| Status | Udgivet - 27 okt. 2021 |
| Begivenhed | Curia Danica - Hofhistorisk symposium 2021 - Nationalmuseet, København, Danmark Varighed: 26 okt. 2021 → 27 okt. 2021 |
Konference
| Konference | Curia Danica - Hofhistorisk symposium 2021 |
|---|---|
| Lokation | Nationalmuseet |
| Land/Område | Danmark |
| By | København |
| Periode | 26/10/2021 → 27/10/2021 |