The Museum of Discomfort: Exhibiting Colonial Histories at the Statens Museum for Kunst

Der har i de seneste år været en stigende interesse for kritiske undersøgelser af den koloniale fortid i kunstudstillinger. Der er dog stadig brug for nærmere at forstå kolonialismens betydning for kunstbegrebet, for kunsthistorien som fag og for kunstens institutioner. Denne afhandling er en undersøgelse af sammenhængene mellem kunstmuseer og kolonialisme med særligt fokus på SMK – Statens Museum for Kunst. Afhandlingen præsenterer dels en analyse af, hvordan kolonihistorie er kommet til syne i både historiske og nutidige udstillinger, dels en diskussion af hvordan man kan analysere og arbejde i krydsfeltet mellem kunsthistorie, museologi og kolonihistoriske studier: Hvordan tilgår man dette arbejde, hvad ser man efter, og hvordan gør man rede for de skiftende historiske betingelser for, hvordan kolonihistorien er kommet til syne?

Afhandlingen er struktureret omkring analyserne af tre udstillinger på SMK: "Jakob Danielsen" (1941), "Ufortalte historier" (2017) og "Kirchner og Nolde – til diskussion" (2021). Fokus for afhandlingens første del er, hvordan og hvorfor kolonihistorie er forsvundet fra det fysiske museumsrum – ikke mindst gennem de historiske samlingsudskillelser, der har adskilt ”kunst” fra ”etnografi”. Som Jakob Danielsen udstillingen viser, så blev denne grønlandske kunstners værker set som ”primitiv kunst” og som noget, der ikke selvfølgeligt hørte til på museet. Afhandlingens anden del fokuserer primært på idéen om det ubehagelige. Med fokus på de to nylige udstillinger på SMK undersøges kolonihistoriens affektive strukturer i forhold til kunstmuseer. Det er et af afhandlingens hovedargumenter, at kolonihistorie kommer til syne som noget ubehageligt i udstillinger og i museumsrummet, og at denne tilsynekomst både baserer sig på det ”affektive arbejde”, der udføres af eksterne samarbejdspartnere, og på det praktiske arbejde i de kuratoriske processer.