Abstract
Sikring af kulturarv er en af de kulturhistoriske museers hovedopgaver. Denne indadvendte side af museernes virksomhed foregår, på trods af dens afgørende betydning for museernes fremtidige muligheder, ubemærket og uden megen faglig diskussion. Tøjhusmuseet har siden 1990-erne bevæget sig fra en genstandsorienteret, positivistisk tilgangsvinkel i arbejdet med kulturarven til en forskningsbaseret, problemorienteret og konstruktivistisk – bevæget sig til et aktivt opsøgende forskningsbaserede indsamlingsarbejde. Artiklen ser på denne omstillingsproces, og argumenterer for, at det er nødvendigt at gøre sig fri af centrale forestillinger i de museumsidealer vi har arvet fra 1800-tallet. Den helt overordnede konklusion er, at indsamling altid skal foregå ud fra en nøje overvejet problemstilling, som har et forskningsmæssigt fundament. Artiklen redegør for den model Tøjhusmuseet har valgt.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Nordisk Museologi |
Vol/bind | 2/2006 |
Sider (fra-til) | 45-62 |
Antal sider | 18 |
ISSN | 1103-8152 |
DOI | |
Status | Udgivet - 2006 |