Abstract
Peters Heises opera "Drot og Marsk" er et kanoniseret værk. Men ved sin fremkomst i 1878 fik operaen en blandet modtagelse. Især blev det kritiseret, at den nuancerede skildring af de kvindelige hovedfigurer svækkede det dramatiske plot. Hævndrabet på kong Erik Glipping var ikke velbegrundet, hvis marskens hustru havde ladet sig forføre frem for at være blevet voldtaget af kongen. En nærlæsning af samtidige anmeldelser viser, at debatten om kvinders seksualitet forventedes også at være afspejlet i musikdramatikken. Korrespondancen mellem Heise og hans librettist understreger samtidig, at de afviste at skildre kongen som en voldsmand og heller ikke lagde vægten på et politisk motiv til drabet i Finderup Lade i 1286. På baggrund af datidens livlige kønsrolledebat peger artiklen på, at operaen kan betragtes som et indlæg i debatten. Det kulturministerielt nedsatte kanonudvalgs vurdering af operaen som præget af en "lykkelig sammensmeltning af ord, toner og drama" illustrerer, at man i nutiden ikke nødvendigvis tillægger kunsten kritisk potentiale eller ikke opfanger de underforståede værdistandpunkter.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 3 jul. 2012 |
| Status | Udgivet - 3 jul. 2012 |
Emneord
- Peter Heise – Christian Richardt – Drot og Marsk – Erik Glipping – Finderup Lade – 1878 – Ville (Vilhelmine) Heise – Georg Brandes – Carsten Hauch – seksualitet – sex – magt – kønsstudier – kvinders emancipation – Det moderne gennembrud – kanon – kanondannelse – kanondynamik – kulturkanon – kultur – smagsdommer