Salvator Rosas Demokrit og Diogenes i København

Artiklen sætter de to filosofmalerier ind i en historisk kontekst og viser, at de to malerier gennem motiv og formelle greb samler og eksponerer en række vigtige temaer i tidens kunstteori. Spørgsmålet om ”det sublime” forbindes til sammenhængen mellem det æstetiske og det etiske hos kunstneren og kunstværket, og til temperamentet melankoli og begrebet geni forstået indenfor samtidens kunstteoretiske kontekst. Artiklen viser, at de to filosofmalerier kan have været inkluderet i det, som Salvator Rosa selv opfattede som sublime motiver. Man kan tolke dem som en offentlig lancering og iscenesættelse af kunstnerens nye selvforståelse, der både inkluderede en identitet som stoisk filosof, poet, satiriker og maler af etisk-moralske (sublime) inventioner.