Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Abstract

"Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975" undersøger magtkampene om de danske universiteter i perioden fra 1950'ernes begyndelse til midt i 1970'erne. Det var kampe, som udspillede sig mellem den fremvoksende velfærdsstats idealer om lighed og demokrati og universiteternes bærende ideer om akademisk frihed.

Professorerne repræsenterede universiteterne i de udvalg under Undervisningsministeriet, hvor linjerne for den fremtidige universitetspolitik blev diskuteret. De varetog de lærdomsmæssige interesser.

Studenterne deltog efterhånden også i udvalgsarbejdet og havde fra 1965 større formel indflydelse i Undervisningsministeriets udvalg end i universiteternes interne styrelsesorganer.

Polit.erne havde vundet frem i centraladministrationen, og de kom til også at præge universitetspolitikken. De insisterede på først og fremmest at se på, hvordan universiteterne kunne styrke de generelle udviklingstræk i den fremvoksende velfærdsstat. Polit.ernes påvirkning af universitetspolitikken skete diskret, men fik alligevel store konsekvenser.

Bogen giver et grundigt indblik i, hvordan overordnede strømninger i velfærdsstaten blev bestemmende for udformningen af universitetspolitikken på bekostning af krav og ønsker fra universiteterne selv, der måtte se studentertallet vokse eksplosivt fra 6.600 i 1953 til 35.000 i 1970.

Analysen af de universitetspolitiske diskussioner sker på basis af arkivstudier af materiale, som ikke tidligere har været brugt i videnskabeligt arbejde. Kildebaseret forskning om de danske universiteters historie bringer os tæt på forskelle og alliancer i de universitetspolitiske diskussioner.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKbh.
ForlagMuseum Tusculanum
Antal sider436
ISBN (Trykt)978-87-635-4510-5
StatusUdgivet - 27 jan. 2017

Emneord

  • 1950-1959
  • 1960-1969
  • 1970-1979
  • Danmark

Citationsformater