Abstract
Offentlige henrettelser var hyppige i 1700-tallets første halvdel, og her indførtes danmarkshistoriens hårdeste straffelove. Bag denne rå og barbariske side af Holbergs samtid lå en fremmedartet religiøst-magisk forestillingsverden, hvor høj som lav frygtede Guds vrede. Det var Gud som krævede dødsstraf for djævleforskrivelse, sædelighedsforbrydelser og drab, og Gud ville straffe landet, hvis ikke enevoldsstaten straffede synderne. Henrettelserne sås samtidig som den dødsdømtes udsoning med Gud og kunne udvikle sig til bevægende religiøse ceremonier.
Med udgangspunkt i et omfattende strafferetligt materiale er Tyge Kroghs værk om Oplysningstiden og det magiske en indtrængende mentalitetshistorisk studie i 1700-tallets menneskesyn.
Med udgangspunkt i et omfattende strafferetligt materiale er Tyge Kroghs værk om Oplysningstiden og det magiske en indtrængende mentalitetshistorisk studie i 1700-tallets menneskesyn.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | Kbh. |
|---|---|
| Forlag | Samleren |
| Antal sider | 608 |
| ISBN (Trykt) | 8756815603 |
| Status | Udgivet - 2000 |
Bibliografisk note
Med resumé på engelsk, Med litteraturhenvisningerNote vedr. afhandling
Disputats, Københavns Universitet 2000. Forsvarede den 31.3.2000 sin afhandling “Oplysningstiden og det magiske, henrettelser og korporlige straffe i 1700- tallets første halvdel”. Handlingen blev ledet af prodekan, lektor, cand.mag. Thorkil Damsgaard Olsen. Officielle opponenter var professor, dr.jur. Inger Dübeck og professor, dr.phil. Ole Feldbæk. Af tilhørerne opponerede lektor, dr.phil. Jens Vesterskov Johansen, professor, dr.jur. og dr.phil. Ditlev Tamm og docent, dr.phil. Henrik Stevnsborg. Graden blev konfereret den 3.5.2000.Emneord
- Retsvæsen
- Straf
- Historie
- Danmark
- 1700-1799