Nørre Snede Kirke - et væld af tilbygninger

Henriette Rensbro, Birgitte Faurhøj Olsen, Stine Andersen Højbjerg

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstrakt

Det sker ofte, at der findes både kendte og ukendte tilbygninger omkring
kirker i forbindelse med anlægsarbejder som afgravning og etablering
af kloakledninger og varmeforsyning. Dog er det ikke set i nyere
tid, at der på samme tid er fundet så meget som i Nørre Snede. Men da
det af antikvariske hensyn ikke er almindeligt i vore dage at foretage
afgravning på alle sider af en kirke, er mængden af mulige tilbygninger
måske ikke så usædvanlig endda. Nedrivning af tilbygninger har
forekommet mange steder før i tiden, og resterne under jordoverfla-
den er kilder til kirkens bygningshistorie. Når det drejer sig om faste
konstruktioner, er bevaring oftest at foretrække frem for arkæologisk
undersøgelse og destruktion. Dette naturligvis under forudsætning af,
at bevaringen er pålidelig, som det er tilfældet i Nørre Snede. På den
måde går vi glip af oplysninger her og nu, men om en generation eller
to vil man være klogere og have andre spørgsmål.
Der er sket mange ændringer på kirkegårdene gennem tiden, ikke
mindst i forbindelse med, at der opstod et ideal om vandrette gravsteder.
For at opnå det, har man mange steder flyttet jord og tilsyneladende
ofte ligefrem hentet jord ind udefra. I nogle tilfælde er der
gravet af omkring kirkerne, og i andre er der fyldt jord på lige op ad
murværket. Jordarbejderne kan kun somme tider dateres, men vi ved,
at en del er foregået allerede i middelalderen, og at der tilsyneladende
er sket meget i 1800-tallet. I Nørre Snede har den senest påførte jord
omkring kirkebygningen beskyttet resterne af tidligere bygninger, men
kan desuden have været en del af årsagen til fugt i murværket.
Gamle kalkmalerier i kirker har ikke kun værdi som dekoration.
De er også kilder til vor forståelse af tro og gudsdyrkelse og er højt
værdsatte for deres fremstillinger af klædedragter, værktøj med mere.
I mange tilfælde kan de hjælpe til at datere bygningsdele, således
også i Nørre Snede, hvor det nyfundne kalkmaleri fra begyndelsen af
1500-tallet kun kan være ganske lidt yngre end hvælvslagningen, da
det er malet på hvælvets ældste kalklag.
Ved den nylige renovering af de indvendige kalkede flader var det
forudset, at der kunne dukke kalkmalerier op under afrensningen af
løse kalklag. Også i kirker, hvor der ikke tidligere er fundet malerier,
kan der dog dukke fragmenter op. Somme tider er de dog svære at tyde,
og det er altid en afvejning, om de bør stå fremme eller skal dækkes til
igen. I Nørre Snede er kalkmalerierne en gevinst for kirkerummet med
deres gode stand og heldige placeringer.
Det var almindeligt, at sognepræster i renæssancen havde en signet
og bar den på sig i form af en fingerring, men vi finder ikke ret
mange signeter i kirkerne. Det skyldes formodentlig, at de ofte straks
ved ejerens død, for at undgå dokumentforfalskning, blev smeltet om
eller kom med i graven. Det hænder sjældent, at anlægsarbejder i kirker
nødvendiggør gravearbejde i en dybde, som berører kister, skeletter og
altså eventuelle signeter. Alligevel er der på Nationalmuseet flere signetringe af samme type som den fra Nørre Snede. De fleste er løsfund og skyldes formodentlig, at deres ejere har tabt dem.
OriginalsprogDansk
TidsskriftKirkehistoriske Samlinger
Vol/bind2016
Sider (fra-til)235-248
Antal sider14
ISSN0450-3171
StatusUdgivet - 2016

Emneord

  • Nørre Snede Kirke

Citationsformater