Mønter og fiskeben: En middelalderlig landsby ved Eriksholm

Den middelalderlige landbebyggelse har været stedmoderligt
behandlet i forskningsøjemed. Slots- og
Kulturstyrelsens arkæologiske strategier peger på en
række felter, hvor fokus har svigtet.1 Vi ved kun lidt
om forskellige leveformer i et landsbysamfund, om
boligens indretning og udvikling, om landsbyernes
subsistensgrundlag, om hverdagens håndværk og
specialiseret produktion, og om landsbyernes bidrag
til samfundsudviklingen gennem en agrar overproduktion.
Ikke mindst det sidste har været tolket som
afgørende for forståelsen af en samfundsudvikling
mod et mere centraliseret samfund, der netop byggede
sit økonomiske overskud og hierarkiske magt på
akkumulerede værdier fra en overproduktion i landbruget.
2 Ved at udvide kendskabet til den middelalderlige
landbebyggelse kan vi skabe en mere nuanceret
forståelse af samfundsstrukturen og -udviklingen.
Der er behov for at se på sociale og kulturelle aspekter
for at nuancere et traditionelt fokus på økonomiske,
retslige og administrative aspekter funderet i en
historisk forskningstradition fremfor en arkæologisk.
Nærværende artikel tager udgangspunkt i en arkæologisk
undersøgelse af en middelalderlig landbebyggelse
på Eriksholm Gods marker syd for Holbæk.3
Lokaliteten synes på mange måder særegen og udviser
en kompleks og sammensat karakter, der synes
at række langt ud over en agrar subsistensøkonomi.