Kolonier "for Kirke og Folkelivets Vækst og Udvikling": Spatial mediering af dansk-amerikansk grundtvigianisme i USA, ca. 1900

Med udgangspunkt i to tidligere dansk-amerikanske kolonier undersøger denne artikel, hvorledes den etnoreligiøse immigrantorganisation Dansk Folkesamfund benyttede sig af etniske kolonier som spatiale medier til at facilitere og generere dansk folkeoplysning og kulturarvsbevaring i USA. Ved brug af teoretiske indsigter fra forskningsfelterne ‘medium theory’ og humangeografi fremhæver jeg navngivning og fysisk bebyggelse af steder som en henholdsvis symbolsk og materiel strategi, hvormed Dansk Folkesamfund etablerede kolonierne som medier. Baseret på stedernes historiske udvikling argumenterer jeg, at navngivningen af fysiske steder bør tages seriøst; stednavngivning kan være en magtful politisk og socialt ekskluderende handling. På denne baggrund konkluderes det, at vi for at få en mere fyldestgørende forståelse af den betydning og agens samt de implikationer, spatiale medier kan have, må tilgå dem som både symbolske, sociale og materielle konstruktioner, der kontinuerligt rekonfigureres og tilskrives identitet gennem interaktion.