Kartografiske virkemidler i Polens koldkrigsplaner

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Abstract

Kort er et effektivt redskab til at kommunikere komplekse rumlige sammenhænge på en overbevisende måde, som ofte opfattes som ”objektive” fakta. Brugen af kort til at ”sælge” en bestemt fortælling kendes typisk fra planlægningsdokumenter, som ofte er ledsaget af kort fremstillet som en kombination mellem fakta og fremtidige hensigter.

Men hvordan fungerer sådanne fortællinger i kort? I dette oplæg vil jeg, med inspiration fra Anne-Rieke van Schaiks (2024) anvendelse af begrebet story maps, undersøge, hvordan kartografiske virkemidler anvendes til at skabe en overbevisende rumlig ”fortælling” i det polske militærs planlægning mod Danmark under Den Kolde Krig.

Under Den Kolde Krig havde det polske militær ansvaret for den såkaldte Kystfront, som havde til opgave at gennemføre operationer mod Danmark, Nordtyskland og Holland-Belgien i tilfælde af en krig mod NATO.

Målgruppe
Målgruppen for indlægget er deltagere ved Kortdage 2024, som interesserer sig for kort som kommunikation, eller som har interesse for koldkrigshistorie.

Yderligere uddybning af abstract
Polens selvstændige rolle som det eneste Warszawapagt-land, der havde ansvaret for en front, betød også, at det var centralt for det polske militær at levere en plan, som kunne godkendes af den militære og politiske ledelse i Sovjetunionen. I den sovjetiske militære planlægningstradition er kort et centralt element. Hvor kortet i en vestlig tradition er et supplement til den skriftlige plan, så er selve kortet det vigtigste i den sovjetiske planlægningstradition (Grau & Bartles, 2016). Kortene i den polske planlægning er derfor ikke blot et supplement i forhold til at kunne visualisere planen, men reelt hovedkilden. Dette ses bl.a. af, at det er selve kortene, som formelt godkendes ved underskrift direkte på kortet af den militære og politiske ledelse. Derved bliver den kartografiske visualisering ikke blot et hjælpemiddel til kommunikation, men fremstår som den egentlige argumentation – eller fortælling – for planen.

Referencer
Grau, L. W., & Bartles, C. K. (2016). The Russian way of war: Force structure, tactics and modernization of the Russian ground forces. Foreign Military Studies Office.
Van Schaik, A.-R. (2024). Analysing Early Modern story maps: an interdisciplinary approach, Confluences Interdisciplinarity and New Challenges in the History of Cartography, International Conference on the History of Cartography 2024, s. 31, Lyon
OriginalsprogDansk
Publikationsdato14 nov. 2024
Antal sider1
StatusUdgivet - 14 nov. 2024
BegivenhedKortdage 2024 - Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg, Danmark
Varighed: 13 nov. 202415 nov. 2024
https://kortdage.dk/

Konference

KonferenceKortdage 2024
LokationAalborg Kongres & Kultur Center
Land/OmrådeDanmark
ByAalborg
Periode13/11/202415/11/2024
Internetadresse

Citationsformater