Abstract
Ved de arkæologiske undersøgelser af jernalderlokaliteten Firgårde udgravede Museum Skanderborg i 2018 et ganske bemærkelsesværdigt produktionsområde, der efter al sandsynlighed skal sættes i forbindelse med fremstilling af tovværk og plantebaserede tekstiler. Produktionsområdet, der blev fundet i udkanten af en mindre moselavning, har været tilknyttet en samtidig landsby fra omkring vor tidsregnings begyndelse. Ud over tilstedeværelsen af tykke, fundrige aktivitetslag samt et brøndanlæg og et større stenbygget rødningsbassin udmærker produktionsområdet sig særligt ved forekomsten af to velbevarede og ganske ejendommelige ovnkonstruktioner. På baggrund af disse fund er det muligt at påvise flere af forarbejdningstrinnene i den komplicerede proces at fremstille tekstiler og tovværk af plantefibre. Undersøgelserne af produktionsområdet ved Firgårde giver dermed et sjældent indblik i et af jernalderens specialiserede håndværk: Den tidlige plantebaserede tekstilproduktion.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 7 nov. 2019 |
Status | Udgivet - 7 nov. 2019 |
Begivenhed | ODM - Fagligt Orienteringsmøde den 6.-7. november 2019 - Varighed: 6 nov. 2019 → 7 nov. 2019 |
Konference
Konference | ODM - Fagligt Orienteringsmøde den 6.-7. november 2019 |
---|---|
Periode | 06/11/2019 → 07/11/2019 |