Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

    Abstrakt

    Udgivelsen analyserer infrastruktur- og erhvervsudviklingen i Østjylland siden 1945. Med udgangspunkt i de fire transportområder biltrafikken på motorveje, banetrafik, søfart og luftfart bliver infrastrukturens betydning for erhvervsudviklingen belyst. Et andet centralt analyseområde er de regionale politikeres muligheder for at påvirke den infrastrukturelle udvikling og dermed den erhvervsmæssige udvikling. Sidstnævnte belyses på baggrund af to infrastrukturelle caseanalyser - dels debatten omkring etablering af en ny lufthavn i Østjylland i perioden 1995-1999 og dels udvidelsesprocessen omkring Århus Havn i 1990erne. Der er særlig fokus på perioden efter 1993 for derved at sætte de to cases i det rette perspektiv.

    På det teoretiske plan anvendes især infrastrukturforskeren Jørgen Kristiansens aktørteori til at vurdere de regionale politikeres rammemuligheder, mens begrebsapparatet omkring udbuds- og efterspørgselsorienteret infrastruktur benyttes til at forstå og problematisere den infrastrukturelle udvikling i Østjylland. Forholdet omkring opfølgende/igangsættende infrastrukturanlæg bliver samtidig anvendt til at pege på infrastrukturelle udfordringer på sigt i forhold til regionens erhvervsmæssige branchesammensætning.

    Det beskrives hvorledes Østjylland siden 1945 har gennemgået en betydelig erhvervsøkonomisk og infrastrukturel udvikling. Erhvervsøkonomisk har perioden oplevet en sektorforskydning, hvor først de primære erhverv mistede betydning, mens industrisektoren oplevede en markant vækst frem til 1973. Siden 1973 har den sekundære sektor imidlertid gradvist mistet betydning i forhold til servicesektoren – en udvikling der er blevet forstærket siden 1993. Der er imidlertid store forskelle i erhvervsudviklingen og erhvervssammensætningen i det østjyske område. Således spiller fremstillingsvirksomhed stadig en betydelig rolle i primært trekantsområdet, mens den har været aftagende i Århus-området. Århus-området har til gengæld haft en markant vækst inden for servicesektoren, og fremstår generelt som et hovedcenter for denne erhvervssektor i regionen. Det nævnte mønster gør, at man kan tale om en vis form for arbejdsdeling inden for regionen mellem Århus-området og trekantsområdet.

    De infrastrukturelle rammer har i høj grad været medvirkende til at understøtte den erhvervsøkonomiske udvikling. I særdeleshed viser afhandlingen, at det østjyske område har haft gode rammevilkår inden for godstransportområdet, hvor motorvejsudbygningen og Århus Havn har haft stor betydning. Dette hænger i høj grad sammen med den generelle udvikling inden for godstransportområdet, hvor lastbiltrafikken har spillet den primære rolle i forbindelse med landtransport, mens søfarten har haft en central rolle, hvad angår international godsfragt.

    Når man ser på persontransporten påvises, at privatbilismen har spillet en stadig større rolle i Danmark siden 1945, og i særdeleshed siden starten af 1960erne. Dette har gjort sig gældende både i regional og national sammenhæng, om end bilismens betydning i national sammenhæng blev forstærket med etableringen af Storebæltsforbindelsen 1998. Banetrafikken har spillet en meget begrænset rolle lokalt/regionalt for Østjyllands vedkommende. Der er dog udsigt til, at dette billede ændrer sig noget, såfremt man får gennemført den tiltænkte letbane. Banetrafikken har spilet en noget større rolle, når man ser på den nationalt orienterede trafik ud og ind af Østjylland, men en mindre rolle når man ser den i international trafiksammenhæng. Tirstrup Lufthavn har spillet en regional rolle primært i forbindelse med den indenlandske passagertransport til Kastrup Lufthavn. Lufthavnen har imidlertid haft særdeles svære betingelser efter etableringen af Storebæltsforbindelsen og har igennem hele perioden haft et begrænset internationalt rutenet ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv.

    Udgivelsen fremhæver, at regionen har en betydelig infrastrukturel udfordring, når det kommer til international persontransport. Dette skyldes ikke mindst den erhvervsmæssige udvikling i Århus- området, hvor servicesektorens udvikling i stadig højere grad vil efterspørge internationale persontransportmuligheder. Derudover fremhæver afhandlingen også, at Østjylland på sigt står med et infrastrukturelt problem, idet motorvejsnettet får problemer med at afvikle den stigende person- og godstrafik.

    Det påpeges at udbygningen af motorvejene i Østjylland har været med til at ændre den østjyske bystruktur, idet motorvej E45 har medført særdeles tætte arbejdsmarkeds- og pendlingrelationer mellem adskillige byer langs E-45. Dette har medført, at man fra de centrale myndigheders side i stigende grad opfatter det ”østjyske bybånd” som én sammenhængende byregion. Udgivelsen gør opmærksom på, at denne proces ud fra en infrastrukturel vinkel på sigt kan være positiv for Østjyllands vedkommende, idet regionen kan få en højere prioritering, når staten skal tage stilling til større infrastrukturanlæg. Det understreges imidlertid også, at de infrastrukturelle begrænsninger på det internationale persontransportområde må anses for en betydelig udfordring i forhold til at udvikle en konkurrencedygtig metropolregion i Østjylland.

    De to cases viser, at Århus Kommune var afhængig af opbakning fra såvel det tidligere Århus Amt som de centrale myndigheder. I forbindelse med Århus Havns udvidelse var der betydelig politisk opbakning til planerne fra myndighedsniveauerne, mens lufthavnsprocessen var kendetegnet ved en markant uenighed mellem først og fremmest Århus Kommune og Århus Amt. Gennemgangen af de to cases peger på, at regional politisk enighed fremstod som et vigtigt parameter for at få gennemført større infrastrukturprojekter – ikke mindst når man skulle have den nødvendige opbakning fra de centrale myndigheders side. I forbindelse med analysen af de to cases peger afhandlingen desuden på forholdet omkring path dependency som et afgørende aspekt, hvad angår udfaldet af de to infrastrukturprocesser.



    På baggrund af infrastrukturudviklingen i Østjylland vurderer udgivelsen, at det har været lettere at motivere og begrunde infrastrukturinvesteringer ud fra en primært efterspørgselsorienteret argumentation. Således har udviklingen af de gennemgåede transportområder i høj grad været funderet i en efterspørgselsorienteret argumentationsramme. Det fastslås, at Østjylland har udviklet sig betydeligt erhvervsmæssigt på baggrund af de infrastrukturelle rammer, der er blevet udviklet. Samtidig påpeges, at regionen kunne have profiteret af, at der var truffet infrastrukturbeslutninger, der i højere grad var udbudsorienterede. Dette gælder i særdeleshed infrastrukturområdet, der relaterer sig til international persontransport.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedAarhus
    ForlagInstitut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet
    Antal sider290
    ISBN (Elektronisk) 978-87-7507-318-4
    DOI
    StatusUdgivet - 28 maj 2015
    NavnPhD thesis

    Emneord

    • Infrastruktur
    • Erhvervsudvikling
    • Transporthistorie
    • Erhvervshistorie
    • Lokatitetsteori
    • Østjylland
    • Aarhus Lufthavn
    • Aarhus Havn

    Citationsformater

    Mølgaard Frandsen, H. (2015). Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945. Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. PhD thesis https://doi.org/10.7146/aul.11.10